When the battle's lost and won
Det var den sidste dag, hvor min Mormor spiste, jeg
skrev de første afsnit. Fire dage senere sad vi tæt omkring hende et lille
døgn. Min Bror kærtegnede hendes hænder, mens jeg holdt hende om ryggen. Den
lillebitte spinkle krop i de lag af silke, der var så meget hendes. Natten var
pinefuld, mens hendes vejrtrækning blev en stadig større kamp. Hver gang hendes
krop igen trak sig sammen som i en krampetrækning, åndede vi med hende af
lettelse. Oftere og oftere blev pauserne lange, til de atter igen blev brudt.
Indtil stilheden og med den erkendelsen.
Abelone Koppel har talt så smukt om at skifte navn,
når vi har mistet. For vi bliver aldrig de samme igen. Overgangen er umulig
igen at krydse
Da vi mistede Mormor, havde sygdom allerede bidt sig
fast i familien. Vi er gået fra katastrofe til katastrofe. Det er vores liv at
håbe på den næste vejrtrækning.
Men Valdemar gør godt. Han er så livsbekræftende at
vende tilbage til. Han bliver uvilkårligt en del af den nysgerrighed efter
livet, som insisterer på at banke igennem. Altid med visheden om det, som vi
bærer med os, som han sagde til sin Juliane: "Naar Mennesker er overmodige
og udvidende har De ingen Skade af at beskæftige sig med sørgelige Ting, men
følsomme Mennesker som Du og jeg bliver angrebne paa hele Organismen deraf,
derfor har man en Pligt over for sig selv og sine Nærmeste til at finde og
dvæle ved Tilværelsens venlige Sider".
Deri hans storhed. Lyset i hans kunst er aldrig naiv.
Den bærer visheden og viljen i sig.
Jeg har tilladt mig i novemberlyset at sætte den lille
række af skitser sammen, hvis emne er så usædvanligt for en tegner, der aldrig
søgte dramaet. Dette er Macbeth fra mødet med heksene, forræderiet, det første
mord, banketten, der afslørede alt, og Lady Macbeths søvngængeri. De er
forblevet på skitsernes plan, for deres hensigt kendes ikke. Illustrationer til
et bogformat?
Den fede pensel, der fortæller i hvert et strøg, så
løst det end tager sig ud. Det knortede træ med ravnen. De forblæste mænds
udbrud. De ventende og alvidende hekse.
Alle fotos gengivet med tilladelse fra Kort- og Billedsamlingen, Det Kgl. Bibliotek |