Johannes V. Jensen anno 2011
Amaré Stoudemire minder umiskendeligt om ham her:
Johannes V. Jensen sad model 1905 til det portræt, der blev Valdemar Andersens debut på Charlottenborg året efter. De havde indledt et livslangt venskab omkring 1899, året, hvor Kongens Fald første gang blev udgivet. Johannes V. Jensens videnskabelige tilgang til sit forfatterskab betød, at han eksempelvis selv havde afbildningen af den mammut, som tegneren løb forbi og lånte, da han skulle lave forside til "Bræen":
Sammenstillingen af de to herrer på tværs af et århundrede blotlægger deres iscenesættelse - hvis vi skulle have været i tvivl. Lyscirklen bagved, den høje krave og den tilbagelænede positur, hvor hænderne kommer i overstørrelse. Mænd på toppen af deres magt, der vurderer os - og ikke omvendt.
Johannes V. Jensen er for sin del tegnet op med blyant i bittesmå, præcise detaljer, hvor hvert et hår i hans øjenvipper synes tegnet ind, mens andre farveflader støder op mod hinanden og skaber form i grove modstillinger. Frækt og sikkert i hver en håndbevægelse bag.
Portrættet af Johannes V. Jensen befinder sig i diskret privateje. Det har kun været udstillet to gange siden 1906 og været trykt en enkelt gang i farve - i 1960.
Det er og bliver et nationalklenodie, og der er blevet passet godt på det. Farven står i dag lige så lysende, som da det blev til.
Valdemars signatur er ridset ind i farven lige under venstre hånds fingre.
