Urtekræmmervare


Macbeth-skitserne er noget så forunderligt, som tegnet med en bred, våd pensel. En teknik, vi kun meget undtagelsesvist ser fra Valdemar, og alligevel tog penslen ikke magten fra ham.

Men naturligvis er og bliver teknikken den samme som for den spinkle linje. Hvoraf en af hovedværkerne er reklameskiltet for Heerings Curacao fra 1921.

En krølle er frækt lagt nøjagtigt i billedfladens midte og opløser hele motivet til det, som det vitterligt er: Linjeløb. Krøllen er lagt en smule åben, så den bryder med en regelret cirkel. Oveni er det lige før, at det perspektivisk er nakken, vi ser af hende, idet hun bøjer ansigtet væk fra os.

Stor humor, hvis egentlige formål er at bortlede opmærksomheden fra læbernes møde med den lille stribe orange.




Curacao-skiltet var med på mindeudstillingen på Charlottenborg for Valdemar Andersen i 1928, hvor kunsthistorikeren Sigurd Schultz i sin anmeldelse måtte fastslå, at han ved så stor kunst havde "(...) ondt ved at forstå, at det er et ganske almindeligt Butiksskilt, bestemt for den første, den bedste Urtekræmmer".

Nu han siger det, så har jeg nydt skiltet i flere pragteksemplarer i privateje. Ikke et eneste i en museumssamling. Af opbygning og udsagn er det en plakat. Men det blev brugt indendørs, hvor det per definition bliver til et skilt. 

Plakater nyder den respekt, de fortjener i forskning og indsamling. Butiksskilte er endnu fritgående.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Popular posts from this blog

Speaking of the Dead

Dilemma into Conflict