Mona Lisa was here
Europæere har en ulyksalig tro på, at alt kan vejes og måles. Nu skal gravfreden så brydes, og skeletter drages frem for at se, hvilke kunstneriske friheder Leonardo tog sig i sin tid. Hvordan smilet, hvorfor smilet? Det er præcis at føre Mona Lisa fra kunst til floskel, som Per Marquard Otzen har naglet i dag.
Man skulle tro, at de keder sig i livet. Europæerne.
 |
| Per Marquard Otzen, Mona Smileysa "- De er skøre de florentinere Af uransagelige grunde er italienerne ved at åbne Gheradiniernes familiegravsted i Santisssima Annunziata-katedralen. Det er noget med Mona Lisa's dna og sande identitet". 17. august 2013. |
Mona Lisa derimod har travlt. Som vi har været inde på, er hun på nye boldgader, hvor hun er symbolet på alt det, som ikke er tilladt. Såsom at udtrykke sig frit og derfor gøre det alligevel. Hvor hun har været, er magten brudt. Det er generobret rum.
Stærkest af alt formår hun at stå distancen. Hun opererer i et romantisk rum som pirat på land, men på en baggrund af metalskabe, telefonpæle og råt afskallede mure. Malet op kun i to farver, neon gul/grøn og sort. Forresten er det ikke så meget munden, der er hendes egentlige styrke. Men derimod blikket, i dette tilfælde det ene øje, vi endnu kan se, som ser direkte på os, medvidende, og holder os fast.
De får deres problemer i Firenze, hvis vi da skal afsløre problemet for dem. Imens leger Brigades Mona Lisa med hende, fordi hun er dén, der aldrig kan blive den ene gruppes symbol. Hun tilhører alle.
 |
| Foto: Brigades Mona Lisa, Parkeringskælder i Kairo, januar 2013. |
Den seneste uge har ikke bragt nyt fra hendes brigader, der har hjemme af alle steder i Giza. Selvom de på ingen måde er på Broderskabets side, har de travlt på deres måde. Vi andre venter nervøst på tilbagemeldinger fra dem, vel vidende at tegnere er med, hvor det gælder.
