"Jeg har et monsterjob at gøre færdigt i Syrien"

Enhver tegner med respekt for sig selv, drømmer om at nytolke de fire apokalyptiske ryttere fra Johannes' Åbenbaringer. 

Per Marquard Otzen går elegant uden om den store fælde at give hestene de stipulerede farver, der har medført mere spraglede frem for faretruende fremstillinger gennem tiderne. Det er jo dog jordens undergang, rytterne sætter i bevægelse: Den største og sejrrige har bue, krigen har sværd, hungersnøden udmåler kornet med sin vægt, mens døden med trefork rider helvede frem og trækker pesten med i sit kølvand.

Den kunstneriske fortolkningsinteresse har aldrig været så meget bibelsk, som dürersk, fordi Albrecht Dürer for nu et halvt årtusinde siden lagde vandvidsridtet foran os i intenst bugtende linjeføring, der ikke efterlod et punkt af ro henover billefladen. Per kan sin Dürer og går derfor den modsatte vej, mens han lader hestene have direkte retning mod os -

Per Marquard Otzen: Den røde linje; en let tøvende straffeekspedition, 31.8.2013.
- klik endelig for at se den større opløsning!

For hvor det er menneskene, der bukker under hos Dürer, er det monstre, selv djævelen, der for sin del argumenterer sig sag, foruden en håndfuld fortidsøgler, der.... ja, hvem har egentlig lukket dem ud. Er de allerede virkelighed, eller vil de blive det, når den røde linje brister? 

Den røde linje - også den har som enhed af form og indhold sin risiko for at blive et kulørt element, så her er det ikke så meget farven, som dens skarpe optrækning, der giver fortællingen. Om så den tunge angst for at træde til med sit lille spanskrør når længere. I al fald burde Assad være rystet af, men synes alt i alt at sidde ret komfortabelt.

Om monstrene er hans, som nødig vil afbrydes i deres forehavende, eller om det er samme monstre, som vil blive sluppet løs, hvis nye kræfter kommer til - det er dilemmaet.

I nu 2 1/2 år har syrere bedt om udlandets støtte, om så bare i indirekte form. For dem er det for sent at lukke kløften, for diktaturet vil vide at gøre gengæld. De understreger, at kræfterne for længst har været sluppet løs, som Willis skar igennem tilbage i oktober 2011:

Steve Jobs er død
- Det var trist. Nå, men, jeg smutter, jeg har et monsterjob at gøre færdigt i Syrien.
Nadia Khiari, WillisfromTunis, 6. oktober 2011.