Metroen vs. Mona Lisa
Kunstnerne skal ikke serveres nådsensbrød og gøres til tilfældig underholdning, hvor der er plads mellem reklamerne. Per Arnoldi begrebsafklarer, efterprøver og konkluderer om de flader, der omgiver det københavnske metrobyggeri.
Som modpol er billedsiden fra den nordafrikanske kyst denne sommer, der insisterer på ikke længere at lade sig dirigere. Kunsten får liv, fordi den selv har erobret de offentlige murflader og arbejder med lag af brud, nedbrydning og nybrud som nødvendighed. Mona Lisa er gået på barrikaderne i syregult og med klap for øjet. Det er kunst, som har kostet forfølgelse, tilbageholdelse og fængsel.
 |
| Civil ulydighed på tværs af årtusinder i Tunesien Mahmoud Chalbi, www.facebook.com |
Per Arnoldi
Metrobyggeriets plankeværker og den deraf følgende begrebsforvirring
Metrobyggeriets frådende fremfærd i København er ingen hemmelighed.
Byggepladserne snerrer og fræser og graver og dunker.
Transport af jord og materiel til og fra forurener massivt og støjer og ender vel også med at få et par frygtløse cyklisters liv på samvittigheden.
Naboernes mareridt DØGNET RUNDT bliver ignorerede.
Så langt så godt?
Det er til at forstå og et nødvendigt onde, selvom man i svage øjeblikke kunne være tilbøjelig til at tro, at det kunne være grebet mindre agressivt an.
Lad os nu se når vi om 10 - 15 år kan gøre regnestykket op?
Undervejs er der en detaille, der har fanget min opmærksomhed:
Plankeværkerne omkring byggepladserne.
De senere dage er deres udformning og videre liv blevet lidt mere udførligt omtalt, så der måske nu var grund til at stramme op på den forvirrede omtales hjælpeløse overblik eller rettere, mangel på samme.
 |
| Zwewla - Foto: Azaouzi Zouheir, Street Art in Tunisia, www.facebook.com |
Plankeværkerne og deres videre brogede liv kan deles op i seks kategorier:
1. Plankeværkerne er ensfarvet, grønne, som det er planlagt fra bygherres side.
Sådan kunne det forblive, vedligeholdt og forståeligt.
Her er det eksotiske nøgleord: VEDLIGEHOLDT. For hvorfor skulle netop disse plankeværker, som det eneste i vores by blive blot nogenlunde vedligeholdt?
2. Plankeværkerne er stadig væk grønne og tomme, men underkastes efterhånden byens og gadens lov og bliver, naturligt nok, stedet for massiv og vildtvoksende ophobning af plakater.
Sådan kunne plankeværkets lange liv også udfolde sig, og vi ville stadig kunne forstå hvad og hvorfor det så sådan ud.
Det er byggepladsafskærmningernes normale skæbne.
3. Plankeværkerne sælges til reklameformål og bærer, gennem alle disse år, aflæselige og stadig forståelige vekslende reklamebudskaber.
Det har altid været en del af byens liv og ville nu, i den foreliggende periode, blot få nye flader at udfolde sig på.
Her påhviler vedligeholdelsen og rengøringen udlejer, men heller ikke den betalende reklamekunde ville være interesseret i at fremstå misligholdt, sønderrevet og skrammet.
 |
| Zwewla - Foto: Azaouzi Zouheir, Street Art in Tunisia, www.facebook.com |
4. Plankeværkernes flader udpeges som oplagte steder for kunstnerisk udfoldelse og en række kunstnere, med diverse Kunstråds velsignelse, går tappert igang med hvert sit værk.
Værket defineres som "site- specific" hvilket blot er en eufemisme for en anvist plads.
Jeg tror ikke dette er en ideel løsning, men dog et forsøg.
Blot skal opgaven ikke stykkes ud på så mange hænder.
Men det er formentlig fordi der i al brug af kunstnere ligger en almisse gemt.
Lidt til så mange som muligt, hvilket er imod kunstens væsen.
Hvis man mente den kunstneriske udformning alvorligt stillede man den til een kunstner som een opgave, evt. efter en kvalificeret konkurrence.
Men det lille tog er åbenbart kørt.
5. Plankeværkernes flader bruges til udstilling, som det ganske vellykket har været tilfældet både på Rådhuspladsen (Tørklæderne) og Gl. Strand (Stedets historie).
6. Og så er der KAOS:
SAMMENBLANDINGEN af disse kategorier.
Det er sjovt nok der vi er !!!
Politikens anmeldere Karsten Ifversen og Peter Mikael Hornung har de sidste dage tosset hjælpeløse rundt i kategorierne.
Derfor denne lille pædagogiske kommentar til Metroselskabet og d'herrer:
 |
| Mona Lisa Everywhere Brigades Mona Lisa, www.facebook.com |
Hver kategori er for så vidt respektabel i sig selv og i sin egen ret.
men SAMMENBLANDINGEN FUNGERER IKKE..
Hvis det er rent og velholdt ( 1. ) vil anarkiet ( 2. ) ødelægge det hele.
Hvis der er reklamer på halvdelen, indstilles beskuerens fokus på disse visuelle udsagn, deres slagkraft og deres aflæsningshastighedsfrekvens og kan derfor ikke pludselig veksle til den anderledes aflæsningsmodel, det håbefulde "kunstværk" forventer.
Dette giver kaos og identitetsperforation.
For hvad er det vi her ser?
Nu er det en reklame og nu er det kunst?
Nu er det en temporær og relateret udstilling, nu er det permanent udsmykning?
Hvert kategori kræver sin optik.
I det tilfældige sammenstød nivellerer kategorierne hinanden i en uaflæselig kakofoni.
 |
| Når intet er tilfældigt: Mona Lisa Everywhere Brigades Mona Lisa, www.facebook.com - eller som skrevet står på muren |
Det kan ikke undre, at heller ikke dette sammenstød og samliv med hovedstadens i forvejen hårdtprøvede indbyggere er gennemarbejdet fra Metroselskabets side.
Kunstkortet spilles meget tit hvor der er dårlig samvittighed med i spillet, som en slags mildnende indpakning og et tilsyneladende idealistisk plaster på såret.
Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har levet af det.
 |
| Brigades Mona Lisa blev stiftet i 2010 og har hjemme i Giza, Egypten. - her en væg i deres eget hovedkvarter. Brigades Mona Lisa, www.facebook.com |
Kunstnerne har, forståeligt nok, meget svært ved det lille ord: NEJ , som kunne skåne os for megen forvrøvlet visuel tumult.
De har brug for pengene og håber på lidt synlighed.
men der er både noget der hedder kvalificeret og ukvalificeret synlighed!
Og ukvalificeret synlighed er som oftest usynlighed.
Kun hvis der tages en overordnet beslutning, kan disse kæmpe fremmed-elementer i vores trængte og trafikalt livsfarlige hverdag finde deres forståelige plads - så længe det varer.
 |
| Zwewla i Sayada, Foto: Street Art in Tunisia, www.facebook.com |
Jeg har tidligere i mit radioprogram foreslået følgende løsning og gør det altså her - igen:
Glem det alt for tilfældige kunst-pjat.
Alle Metro-plankeværkerne udbydes til reklamer.
Udbyder er en særlig fond, der hober disse 10-15 års reklameindtægter op i en kasse, hvis eneste formål, når det hele en gang er overstået, skal være at udbedre de skader byen uundgåeligt må have lidt på pladser, bygninger og inventar p.g.a. metrobyggeriets hærgen.
Eller blot på grundig oprydning, rengøring og vedligeholdelse.
For fortæl mig ikke at der allerede er afsat penge til dette, endsige at man har kunnet forudse omfanget af dette behov og disse skader???
(Eller rettere: Fortæl mig det ! - jeg tror det ikke).
 |
| Zwewla i Ksar Hellal, Al Munastir Foto: Street Art in Tunisia, www.facebook.com |
Sådan vil plankeværkernes voldsomme tilstedeværelse bidrage til bedre omgivelser og rammer for det naturlige byliv, der forhåbentlig engang, i en alt for fjern fremtid igen vil udspille sig i det vi stadig svagere husker som vores by: København.
