Udvikling og spring og spring i udvikling

Ledte efter Lars Refns Kristustegning, fordi jeg mente at huske ligheder på tværs af tre kontinenter - en måde at bryde med kulturarven, eller netop bevare den kritisk levende - uanset hvad, nåede jeg ikke så langt, for denne dukkede op, og pludselig var vi et helt andet sted, ved roden af kommunikation og tegning, en tegning om, hvad tegning er:

Lars Refn, Ingeniøren, 10. marts 2013:
http://ing.dk/artikel/saadan-opstod-sproget-det-bedste-fra-fuglesang-og-abeskrig-156843

Klik endelig på tegningen, så den kan få lov at springe ud i større format. Springet er bogstaveligt, for der er intet enkelt ved at lade en hest krydse et hegn, når det sker i sproget, som udlagt i en artikel i Ingeniøren. Menneskets sprogdannelse formodes p.t. at være sket gennem kombinationer af kommunikationsmuligheder, som vi bl.a. kender det fra fuglesang.

Til at billedgøre forklaringen, bruger tegneren den mest basale hest, eller i al fald den ældste, vi stadig kender, fra hulerne i Lascaux. Som billedbrug er den allerede sofistikeret, fordi de tegnede dyr og deres jægere i hulerne formodentlig er indgået i et større livsmønster, måske som ritual, ligesom deres tegnere kendte deres teknikker.

Men fordi de nu er de ældste bevarede, er de samtidig vores billede på noget basalt, at mennesket ikke kan lade være. Mennesket har altid fundet måder at udtrykke sig, hvorved vi måske - eller snarere sandsynligvis - er ved en fælles kilde for billede og ord. Blot har vi en opdeling af de to i dag, fordi vi sætter sprogmønstre, som udtryk for den højeste udvikling, idet de tager år for børn at lære og et helt liv at mestre.


Skellet mellem ord og billede er til gengæld kun en konvention, og tegningen viser sine lag ved ikke at alene at indgå i dialog med artiklen, men med sin beskuer. Lars Refn har fastholdt Lascaux-hesten, som vi kender den, set helt fra siden, med dens store kropsmasse og detaljeret leddelte ben. Ved at tilte hegnet opstår dybde og dynamik til springet uden at gribe ind i dyret. mens det egentlige element er tømmen, som fremtvinger springet.

Det er på samme tid dette spring, som det er selve det at billedgøre et spring, og hvis det er i kombinationen ny udvikling opstår, så befinder tegningen sig netop dér.


TAK til Lars Refn for tilladelse til at bringe tegningen!