Autodafé med kunstner
"Fabian sad i Café Spalteholz og læste overskrifterne i aftenaviserne: Engelsk luftskib eksploderet over Beauvais, Stryknin fundet på kornloft, Ni-årig pige kaster sig ud af vinduet, Ministerpræsidentvalget atter uden resultat, Mord i Dyrehaven i Lainz, Skandale i det kommunale forvaltningsnævn, Den kunstige stemme i vestelommen, Dalende afsætning på Ruhrkul, Statsbanedirektør Neumann hyldes, Elefanter på fortovet, Uro på kaffemarkedet, Skandalen om Clara Bow, 140.000 metalarbejdere truer med strejke, Forbryderdrama i Chicago, forhandlinger i Moskva om trædumping, Starhembergs hjemmeværn gør oprør. Den daglige remse. Intet bemærkelsesværdigt."
Elefanter på fortovet, intet kunne ryste den virkelige storbyboer anno 1931 ud af hans ironiske distance, dog om netop dette tab handler Erich Kästners Fabian (dansk 1959). To år senere kunne forfatteren så høre sit eget navn blive udråbt, da han overværede autodaféen i Nazityskland. Fabian blev brændt som et stykke "pornografi".
Denne verdens vitterlige pornograf har Per Marquard Otzen indarbejdet som tjener i hast fra cafébordet. Bogens fysiske historie er uundgåeligt integreret fortællingen. Det var den virkelighed, som denne billedmættede, skarptskårne roman var skrevet op imod, og som svarede igen. Hitler må derfor finde sig i selv at blive et stykke Neue Sachlichkeit, når han tegnes med i dag:
Erich Kästner bidrog med fire digte i 1934 til det andet nummer af Hans Bendix' tidsskrift, Aandehullet, for deres "nøgtern-realistiske" tone, som præsentationen fortalte, der dannede "Modpol til den patetisk opstemte Agitation" blandt visse af hans kolleger, hvorefter det konstateres:
"Kästner er nu landflygtig eller sidder i Koncentrationslejr".
- han var i Tyskland, skrev under pseudonym, men i sætningens nøgtern-realistiske formulering koncentreredes tidens problem.
