Tillykke til Kierkegaard og bladtegningen - og os

Dagen tilhører Søren Kierkegaard, som den er den internationale bladtegningsdag - selvom datoen er en konstruktion, men lad os ikke afskrive en eneste lejlighed til at fejre bladtegningen - hvilket træffende sammenfald. Optakten til hans 200-årsdag har betonet det religiøse element i hans forfatterskab, hvad bladtegnerne havde deres vel aktive del i at fremskynde.

Så meget desto mere er der grund til at fremhæve, at når han tegnes i det 21. århundrede er det som den talende, han er hovedet. De bukser, som Brandes' barnepige rettede, når hun klædte ham på, for du vil vel ikke ligne Kierkegaard! - de er helt væk i dag.

Bladtegningens lydhørhed over for at bryde og gentænke, hvad den ville med sig selv, er så meget større, som Kierkegaards virkelige modstander nu i lidt over 150 år har skuttet sig i præstekjolen og ladet som om, intet har været sagt.

Per Marquard Otzen: Påskefortællingen, marts 2013.

Dagens fødselarer har den flydende linje til fælles, altid undervejs, altid mere at veje fra flere sider og blotlægge.

I Venezuela arbejder Rayma Suprani med angsten som kernepunkt. Hendes tegninger er en pegefinger mod magtens problem, hvormed hun giver frygten form og fjerner den fra at være allestedsnærværende, gadens problem, hvor ingen tør tale eller tænke, til at udgå fra bestemte personer. Mens Nadia Khiari i Tunesien tager livtag med et nyt præsteskab, der ikke skal have lov at få eneret på verdens indretning.

Og Per Marquard Otzens tegnerhånd er med korset i egen hånd netop ved at skrive "... i tegning..." - vi glæder os som altid til næste tegning, tak!