Grundlovsord
"Kvalificeret fællesskab.
Det er det vi fejrer, det er derfor vi er her idag"
Per Arnoldi talte i dagens grundlovstale - for nu at bruge hans egne gode ord - om "lidt finkultur og folkedyb, lidt frihed og fællesskab, lidt kunst og kunstgreb, lidt økonomi og lidt geni", som han afrundede med følgende vidunderlige og vidunderligt billedlige anekdote:
"Jeg havde for nogle år siden lejet et alt for stort
sommerhus i Tisvilde.
En dag jeg stod ved lågen kom to af landevejens riddere
forbi.
Det store hus må have givet dem indtryk af at jeg havde magt
over økonomien.
De var i ægte Storm P.
udstyr.
Farverigt og fantasifuldt.
Med sig havde de en barnevogn og nede i den stod en række små
objekter, strandsten, limet sammen to og to.
Ikke så det nødvendigvis derved kom til at ligne et lille
dyr eller sådan noget.
Bare limet sammen, to og to, mindre ku´jo dårligt gøre det,
til en lille figur.
Løftet op fra stranden og ind i en anden verden.
Om ikke helt ind i kunstens så dog et stykke i den retning.
En plus en sten var her meget mere end to!
Sådan en dut ville de sælge mig.
Jeg var fascineret.
De havde, med deres helt enkle initiativ og ide og en lille
klat KNOLD OG TOT lim, overkommet den kejtede situation at de mente at jeg
skulle give dem nogle penge.
Rig som jeg , på grund af huset, så ud.
De kom for at tigge, men nu havde de behændigt og opfindsomt
forvandlet det til en helt anderledes, ligestillet og fælles situation: Det var
ikke mere tigge men handel.
Fem kroner
stykket.
Den ene valgte et lille eksemplar ud og holdt det op mod
lyset:
” Forstår du ”, sagde han med sin godt brugte stemme, ” Det
gælder om at se KONJUNKTURERNE!”.
Vidunderligt.
Han havde ret.
Det kan jo godt være han mente KONTURERNE... men det andet
var ligeså godt.
De bumser
havde, genialt og enkelt, banet vejen for en udveksling af værdier.
Noget for noget.
Ingen tabere, ingen tiggere.
Det var hverken kunst eller finkultur,
men lysende geni. En ide i reneste form.
En usnobbet skønhed.
En forfinelse og materialisering af en tanke.
Kontur og konjunktur i eet!
Et kvalificeret udsagn.
Et indhold, fastholdt, forklaret og klaret med en lille klat
lim.
En virtuos sproglig øvelse.
Alle pengene værd,
men mere vigtigt:
En lille brik til det store kulturelle
puslespil, en vagabond–brik, velformuleret og godt afleveret, fint og fælles nok for mig... en kulmination
af et kvalificeret fællesskab, det
var
mødet værd!"
- en stor tak til Per Arnoldi
