Litteraternes selvopløsning
"Jeg er ikke længere forfatter"
Fuldendt sidste punktum på Karl Ove Knausgårds 6-binds mastodont Min Kamp, der vil få endnu flere kritikere til at gå i vandet i iveren efter at slå bro mellem fiktion og virkelighed. Det kan man kalde forgæves studieår.
De forglemmer, nærmest fornægter, deres egen vanlige afvisning af forbindelsen mellem fortællerjeg og forfatter. Forfatteren, der slet ikke er del af værket, når først denne har sat sidste punktum, hvis denne overhovedet var indskrevet i værket i første instans, som forfægtet siden ... langt mere end et halvt århundrede siden. Og det til trods for en tendens til at tage æstetikkens traditionelle ståsteder op til fornyet belysning, som eksempelvis Richard Shusterman ("Back to the Future: Aesthetics Today" i The Nordic Journal of Aesthetics, No. 43/2012) netop har spurgt ind til.
En bladtegner derimod falder aldrig i.
 |
| - husk at klikke for større opløsning, hvor farven først for alvor får glød |
Per Marquard Otzen billedgør kampen mod den diktator, der først brugte samme værktitel, hvortil han inddrager den bibelske Jakobs kamp mod englen. Den eksistentielle kamp, hvor englen - Gud selv måske? - til tider i billedkunsten har været smeltet sammen med Jakob i kampens intensitet. Denne gang, derimod, er de lagt ud i en aldrig afgjort spænding, med Hitler som den besatte. Han er lutter rundinger, mens vingerne spidser til. Knausgård derimod forbliver sine skarpe linjer trods vingernes bløde tyngde. Han kender præcis sine kræfter og har ikke et øjeblik forglemt sig. Han ønsker næppe heller at få kvalt den gamle, han ved i modsætning til sit værks analytikere, at det lever i kraft af spændingen.
Som Knausgård forholder til sit værk som værk, leger Marquard Otzen med os gennem et af sine egne kendetegn: Den fede kulstreg, næsten altid i tegningens midte, der giver dynamik til figuren, så den ikke behøver nærmere konturering. På samme tid, som den fuldstændig opløser motivet og fortæller os, at dette er BLADTEGNING.
Tegnet kunst, ikke virkelighed. Men kunst, vi tager med os.
Hvis det ikke allerede var et kast med hovedet til litteraterne, har tegneren placeret en streg underneden gennem tegningen. Med ordet Kamp. Aldrig overtrådt.
