Når en tegner begynder at tage foto af sin pen, har vi et problem. Kianoush Ramezani er efter en horribel sensommer, hvor han trods asylstatus i Frankrig pludselig stod uden bolig, nu kommet til Genève. I Schweiz, hvor krig er en teoretisk størrelse.
Der gives begivenheder, som heller ikke fungerer i tegningens format. Dagen for
Pussy Riots dom var rastløs, fordi de forventede stortegninger udeblev. Tegnerne syntes at tøve, og det varede usædvanligt længe, før lidt begyndte at dukke op. Tegnet storhed blev det slet ikke til på papir, men på gadeplan blev der tegnet.
Pussy Riot hørte til i det offentlige rum, hvor masker dukkede op overalt for at markere, at de ikke kunne gøres tavse:
 |
Kiss Mama: Free Pussy Riot, København, 11. august 2012. Foto: Jakob Holm Hansen.
|
Masken, symbolet, markeringen, som nægter al tøven, den hører til gadens stærkere udtryk, i forhold til at sidde ned med plads til en anden dobbelttydighed. Nadia Khiaris
WillisfromTunis ser tv og råber tilbage, da han bliver spurgt om debatten med (premiereminister Hamadi) Jebali er begyndt: - nah, men Pussy Riot er på!
 |
| Nadia Khiari: WillisfromTunis, 28. september 2012. |
Willis er forresten netop nu på vej verden rundt på 300 dage på ryggen af en landsmand. Et fantastisk syn - jo også Taj Mahal, men især i kombination med Willis og tunesisk flag på en ung og fri eventyrer med et stort mål for sig:
 |
| https://www.facebook.com/TourDuMondeEn300Jours |
I Schweiz til gengæld giver den fysiske overlevelse overskud til at se på gamle tegninger. Vi konstaterer, at de holder kunstnerisk, mens tegneren selv konstaterer aktualiteten af deres indhold. Hans hjemland formodes nu også at deltage i det kapløb, som nu allerede i en menneskealder har kunnet knuse jorden flere gange, end dens størrelse giver behov for.
 |
Kianoush Ramezani: The Peaceful Nuclear Explosions, 1997.
|
Det er blevet tid at tegne igen. Selv i Schweiz, hvor Kianoush til gengæld giver et stort bud på en nytolkning af den fredens ikonografi, som aldrig virkelig... vel egentlig fordi, vi så sjældent kan skildre freden. Så dens fravær bliver her til bogstavelig kortlægning af samme fravær, tegningen af en kontur over en kontur. Men grenen lever endnu. Muligvis?
 |
| Kianoush Ramezani: Peace, The Crime Scene, 28. oktober 2012. |
