På propagandaens banehalvdel

Bladtegningen som den lille mands støtte er en meget ny opfindelse i historien og kan slet ikke måle sig med propagandaens sejrsgang. Propaganda har altid været og vil altid være her af den enkle grund, at den er effektiv. Der vil altid være nogen, som har brug for at sætte den i scene.

Nu er det nedladende at bruge formuleringer som "den lille mand". Bladtegningen blev et middel til at tale magten imod med de første fortalere for demokratiet. Den er demokratiets medium, som udmærket ved, at magten ikke flyttes ved at få sandheden om sig serveret - for den kender magtens indehavere udmærket selv. 

Bladtegningen benytter hofnarrens taktik ved at fortælle på den skæve måde, så fortællingen pakkes ind, og meget om ikke ligefrem alt kan siges. Heri gør tegnerne naturligvis ikke selv krav på en sandhed, de gør deres kunst til et debatterende medium, som kan sætte nye forståelser i værk ved at føje friske vinkler til debatten.  

Jørn Villumsen, Homs - endnu en dag med myrderier. Politiken, 29 februar 2012

Som nu en af helligste ikoner for ethvert propagandaapparat - flaget. Klarere og mere kraftfuldt kan blodbadet i Syrien ikke fortælles lige nu, hvor Jørn Villumsen inddrager alle det syriske flags elementer, fra stjernerne der bliver symboler på kampvognenes indrykken, angsten under Homs' skyline, og så ham, der er om ikke alene om ansvaret, så ansigtet på de grusomheder, som foregår. I en grad, at han rager udenfor. 

Tegningen vises med Jørn Villumsens tilladelse, og jeg vil gerne benytte lejligheden til en uforbeholden, nu også offentlig, undskyldning til ham. I Folkets kærlighed vores styrke fik Amalie Foss og jeg stavet Jørn Villumsens navn forkert: Kære Jørn Villumsen, Undskyld, det skal aldrig ske igen!