Det ubesvarlige


Lille Saga er kun tre år gammel, så der er en hel verden at definere, og med begge arme støttende mod væggen under en Sonia Delaunay, drejede hun hovedet og spurgte: Hvad er kunst?

Der var kun ét at sige: Det er der ingen, som kan svare på.

Sommetider er kunsten heller ikke det konkrete kunstværk, men en helhed af, hvordan flere dele er føjet sammen, og hvordan beskueren træder ind i rummet og bruger det. Kunsten sættes i værk.

Som Valdemar Andersens tre pragtsale på Diakonissestiftelsen. Tre sale bestående af en større dagligstue af kongeportrætter, en lille dagligstue til den fortrolige dialog og så den store spisesal med nattehimmel og stjerner, mens træstammer løber ned fra loftet, hvori springer, sidder og basker fugle, egern og de små pelsdyr, som hører til vores nære natur. 


Hvis én af salene fjernes, eller dele af en af dem tages ned, forsvinder værdien af dem alle. Niels står her foran spejlet, der danner den ene endevæg for alle tre sale. I spejlet føjer alle tre sale sig sammen. Eller de åbner sig alt efter, hvor vi træder ind.



Niels gennemfotograferede salene i går. Dette er blot min iphones registrering af, at fotografen selv også var til stede. Og satte kunsten i værk.



Popular Posts