Mellem to præsidentvalg

Stemmeurnen er et ikon på ukrænkelighed. En firkantet kasse med en smal åbning foroven, omgående genkendelig trods dens enkelhed som grafisk grundform. Det er åbningen, der gør forskellen. Åbningen til enkelte at gøre sig hørt, hvad der bliver til en fællesstemme, når de enkeltes bud tælles op.

I princippet dog, for i praksis kan noget, der ligner en demokratisk stemmeafgivelse være skinmanøvren til at legitimere et diktatur. Nærværende tegninger er alle af iranske Kianoush Ramezani, tegnet over en 4-årig periode fra præsidentvalget i 2009 til valget til samme post, der finder sted i denne uge. Den sidste tegning i denne blogpost blev offentliggjort i dag.

Tegningen ovenfor er fra opløbet, hvor vi finder en gammel kending i Daumiers udviklingsrække over en monarks degeneration til en pære. Her er dog ingen forskel på spil henover de fire frontalportrætter, alle er deres hjerner tomme bur som medløbere for magten. Valghandlingen er et udtryk for - den nærmeste modsætning ordbogen byder på ordet "valg" er mat inaktivitet. 

Kianoush er klassisk skolet grafiker, så stemmeurnen tegnes hver gang med hjørne mod os til at skabe dybde, som når den drejer på stedet, flaksende med en rest af blodig hals, mens skraveringerne fortættes omkring fredsduens hoved. Højlyset udgøres af blodets tykke tekstur, for heller ikke her findes lyset. Det flyder fra tegningens absolutte mørke. 

Så med fredsduen udraderet, er vi tilbage ved den ældste tegning af de her viste, fra den grønne revolution i 2009, der betød eksil for denne tegner. Den frie stemme siger sit, men magten har allerede besat stemmeurnen. Hånden med revolutionens grønne bånd er kun let tegnet op, Den er farve, mens tegningen skal findes i hjørnet nærmest os, hvor to behårede arme krydser med svar i volden. 

Stemmeurnen er et fællessymbol på demokratiet, som vi ellers har så få af, hvor grafisk som politisk udsagn forener sig. Symbiosen bliver kun så meget tydeligere, når den tages som gidsel. Om valgresultatet behøver vi ikke spørge denne gang, som Kianoush konkluderer: Det foreligger jo allerede  -

Kianoush Ramezani, Valgets vinder - 11. juni 2013.

ETA på valgdagen den 14. juni: I aftes viste ARTE dette interview med Kianoush, hvori han fortæller om de vælgere, der anses for at være fugle af det præsteskab, der til gengæld ikke kan klare sig på internettet, hvor fremtidens vælgere har hjemme:

Og derfor, endnu en uge efter, har Kianoush lagt symbolet fra valget i 2009:

"This bracelet was ALWAYS with me as a reminder of the people who asked for their stolen votes and they had been tortured, imprisoned and murdered because of that. I had this bracelet on my wrist for almost 4 years and now, I see that they took their votes back and they're happy! So I don't need it anymore".

Kianoush Ramezani, 21.juni 2013