En kunsthistorisk milepæl

I dag er det præcis 90 år siden, at Politikens søndagsmagasin udkom første gang. Det første af flere avisers søndagstillæg, som skulle blive en milepæl i dansk kultur og kunst ved hver søndag at bringe en forside, der var lige til at skære ud og hænge op. Et stykke originalt kunst i egen ret med en epokegørende hensigt: At alle havde råd til kunst på væggene.

Det vil sige, selve denne historie begyndte ikke for 90 år siden. Der skulle gå lidt over et år, før bladtegnerne gradvist fik skubbet sig frem til denne position. For 90 år siden bragte tillægget quizzer, gåder for børn, nyt om skuespillere og mode. Men lige så stille bredte tegnerne i tillægget. Der var ikke mindst nyskrevne noveller og føljetoner, der kunne og blev illustreret. Og pludselig er forsiden der, næsten så det kan mærkes, hvordan idéen er opstået og forslaget blevet stillet, om ikke de skulle prøve at lave en farvet helside. Når nu muligheden var der rent teknisk. En side over noget, som læserne kendte, genspejlingen af et regnvejr på fortovene i aftenens lys, noget som læserne straks ville genkende ... og resten er historie.

Selve idéen var ikke ny. Gennem hele 1800-tallet var der magasiner og aviser, der tog rollen på sig som museer, der bragte kunsthistorien hjem til deres læsere over store dele af Europa. Men dette var ikke endnu et aftryk i sort/hvid af Rembrandt til at hænge op. Dette var hver gang et helt nyt originalværk af navne som Adolf Hallman, Axel Nygaard og Valdemar Andersen.

Forsiderne findes kun som forsider, blevet til over flere trykkegange til alle farver var lagt på. Vi har enkelte skitser til det endelige værk, men de forbliver skitser og aldrig andet.

Dette lille stykke historie er samtidig en lektie til fremtidige beslutningstagere om at turde stå ved det unikke. For beklager, men hvad Magasinet første gang lagde ud med - det havde aldrig opnået noget der ligner de samme salgstal.