Bladtegningens sande original

Bladtegninger er kunst, som tegnes af hånden på papir eller på skærm, men som når os i trykt form.

Hvad er da den sande original, den på papiret/skærmen, den som var berørt af tegnerens skaben, eller den som har været gennem en trykkeproces, før vi fik den foran os i avisen eller tegneseriehæftet?

For nyligt lukkede udstillingen af Toulouse-Lautrec på Statens Museum for Kunsts. Han er og bliver en enestående kunstner, men fornemmelsen foran udstillingens enkelte værker var denne gang, at noget var forkert. De var for nye. Trykket i overfladen og farvetonen fornemmedes at høre til et godt stykke oppe i det 20. århundrede. Ifølge kataloget tilgik de sidste af de udstillede litografier Museet som del af en større samling i 1976, og jeg kan ikke lade være at mistænke, om der i de modtagne samlinger er litografier, som er blevet mangfoldiggjort længe efter kunstnerens død. Den økonomiske gevinst er bogstaveligt talt kontant, når man har flere værker at sælge ud af.

Det gjaldt endnu tydeligere sidste sommers udstilling af Honoré Daumier på Gl. Holtegaard. Også her var mange af værkerne nyere, trykt på bevarede litografiske sten og derefter solgt. Her var forløbet mere ærligt i form af stempler, men det var også visuelt forrygende let at se, hvad der var lavet hvornår. Oplevelsen er ikke den samme. Nu var der et særligt hjørne ved den lånte samling til denne udstilling, at den var tysk, samlet ud fra et klassisk tysk, biedermeiersk blik, med tryk på småborgerens vrede, ud af en fransk kunstners værk, der var frådende politisk. Så oplevelsen var på alle måder forrykket i forhold til Daumier.

I Toulouse-Lautrecs tilfælde er der en vis retfærdiggørelse, eftersom han aldrig selv deltog i trykkeprocesser, og derfor allerede i sin livstid overlod detaljerne til litograferne. Andre kunstnere derimod prøver at sikre, hvad der sker. Ib Spang Olsen var frygtet af sine redaktører og trykkere. Han var benhård, om alt fik det rigtige udtryk. Hvor var det stort, hvad han gjorde. Han kæmpede for os, så netop dén blå farve eller kvaliteten af stregen ikke igen slap vores nethinde.

Ivar Gjørup, Egoland, 2006 - del 1

Ibs kamp er udtryk for, at bladtegningens egentlige original er den trykte. Bladtegningen er en grafisk kunst, hvis hensigt er at nå os i 100.000'er af eksemplarer. Derfor betyder det noget for os, om en tegning er trykt i kunstnerens egen levetid, 

Så vidunderlige de end er, originaltegningerne, er de kun skitser til det egentlige: De tegninger, som ikke igen vil slippe vores nethinde og deler skabningens under med os. Hver eneste dag.

Ivar Gjørup, Egoland, 2006 - del 2