Med øje og hånd

Der er tegning som basal erfaring, hvor det sete direkte omsættes af hånden.

Gosia Wlodarczak på La Trobe University Library, marts 2011.
Kilde: http://www.gosiawlodarczak.com/Pages/Special%20Projects/LUMA.html

Med fysisk, direkte omsættelse fra øje til hånd, har Gosia Wlodarczak gjort tegning til performance, idet hun understreger, hvordan øjet knapt opfatter det ene motiv, før det går til det næste som her på La Trobe universitetsbiblioteket i Melbourne. Der er genkendelige elementer, også det kamera vi ser hendes værk gennem, men det bliver kun lige akkurat til et omrids, før hun uden at løfte pennen er videre i linjeforløbet.

Gosia Wlodarczak på La Trobe University Library, marts 2011.
Kilde: http://www.gosiawlodarczak.com/Pages/Special%20Projects/LUMA.html

Og så er der bladtegning. Gosia Wlodarczak taler om at være til stede nu og her i tid og sted. I bladtegneren forenes den basale handling med analysen, hvor linjeforløbet igen skæres ind til benet.

Bladtegneren er analysator af en karat, at han har svaret på litteraters analyselag over et litterært værk - Kafka - i fortolkningen af en litterær forgænger - Cervantes:

Per Marquard Otzen: Sandheden om Sancho Pansa, 3. juli 2013.Franz Kafka: "Sancho Pansa, der i øvrigt aldrig pralede med det, havde ved i årenes løb, i aften- og nattetimerne, at stille en masse ridder- og røverromaner til rådighed held med at aflede opmærksomheden hos sin djævel, som han senere gav navnet Don Quixote, så meget fra sig selv, at denne derefter uden fast holdepunkt udførte de mest vanvittige handlinger, der imidlertid, i mangel af deres forudbestemte genstand, som jo netop skulle have været Sancho Pansa, ikke skadede nogen. Sancho Pansa, en fri mand, fulgte med sindsro, måske af en vis ansvarsfølelse, Don Quixote på hans togter og havde stor og nyttig fornøjelse af det til sine dages ende."  (oversat af Isak Winkel Holm).

Per Marquard Otzen går helt uden om Kafkas mulige selvbiografiske overvejelser og udladninger, som litterater holder så meget af. Han genkender hos Kafka indsigten i mennesket. Og menneskelivet og vejrmøller hører sammen i en grad, at de mest vanvittige pointer grundlæggende tegner sig selv.

Tegneren låner blot hånden, hvormed dette er hans fortolkning af Picassos svar, Picasso ifølge legenden skal have givet en tysk officer - at nej, det var ikke ham, der skabte Guernica, det gjorde De!

Om så historien er sand, er den træffende, hvilket bringer os til dagens hadefulde kommentarer på facebook over denne tegning af Kianoush Ramezani:

Kianoush Ramezani: The End of Morsi, 4. juli 2013.

Kianoush har tegnet det egyptiske folk og militær, der i forening knipser en protesterende Morsi fra magten. Dette er, hvad der til nu er sket, hvad der end måtte komme efter.

Handlingsforløbet i Egypten var ikke hans. Kianoush' handling var at konstatere det på papir. Men vejrmøller genererer nye vejrmøller. Der er altid grobund for ny tegning.

ETA eller rettere QED:

Kianoush Ramezani, Egypt and the Morsi Game, 5. juli 2013.