Bladtegnerens arketype

I går blev dagen, hvor vi skrev under på en ny bankaftale og forlader Danske Bank. Vi har været undervejs siden primo november, fordi så mange har været i kø. Og hvis direktøren for det hele, Eivind Kolding, skulle være i tvivl, så er han den direkte grund til, at nu blev nu.

- jeg har eksempelvis aldrig fået netbank til trods for gentagne forespørgsler. Jeg har konkluderet, at it må være for svært for dem. For det kan vel næppe være deres manglende -?

Eivind Kolding afklædes af samme grund i tegneseriens format, som her af Rasmus Bregnhøi, da han i sidste uge tegnede Storm P.'s Peter og Ping anno 2013 under receptionen for overdragelsen af Anders Hjorth-Jørgensens samling til Storm P. Museet. Peter og Ping var i sin tid typiske firebilleders-serier, der blev stramt komponeret over to parter i ping-pong-dialog. De talende blev enten stående, mens en enkelt genstand skiftede plads, eller de byttede selv plads, når pointen faldt.

Hos Rasmus Bregnhøi er den lille pointe blevet barsk og aktuel. Hver eneste tegneramme bliver brudt, mens Eivind Kolding benytter indirekte tale gennem brødrenes attribut, tangen, der rager alt til sig:

Rasmus Bregnhøi  - frit efter Storm P. 2013. 

Dagens Tegner blev derfor nydt med særlig interesse, da Per Marquard Otzen netop igår kortlagde den danske råddenskab, ganske vist i etaterne, men dog alligevel:

Per Marquard Otzen, En rådden kultur, 11. februar 2013.

Tegneren holder indsigten til den ypperste europæiske viden i sin hånd. Det er ham, som kender strukturerne bag livet ved systematisk at have blotlagt muskler og nervebaner gennem århundreder. Fra de store menneskeskabte strukturer til mennesket selv, så den hånd, han selv sidder i, har liv helt ud i fingerspidserne, der forsigtigt holder ham oppe - netop så højt, at han rækker over Goethe selv. Det er dog kunstneren, der har givet forfatteren evigt ansigt.

Indsigt medfører afgrundens tvivl, det er ikke længere muligt at læne sig poserende tilbage og beskue med Goethes blik. Men det er en storslået tanke, at dette er arketypen på BLADTEGNEREN:

Valdemar Andersen, Hamlet fra det nu tildækkede, måske ødelagte loft i det tidligere Hjørring Bibliotek.  Skabt 1926 med Ny Carlsbergfondet i ryggen blev det Valdemar Andersens sidste monumentaldekoration.

Lutter siksak-linjer i sin frustration oven på den avis, han er medskaber af, spejler han sig i den nyopgravede Yorick, mens hånden, som holder ham frem, må være vores: 

Nærblik på bladtegneren i Per Marquard Otzens En rådden kultur 

Og vi ved, at bladtegneren har mere rygrad end det materiale, dagens paver er gjort af. Som pavens forgænger, Johannes Paul II, skal have sagt ifølge gårsdagens Corriere della Sera: Sit kors stiger man ikke ned fra!