En iraner i eksil

Denne måned er det nu tre år siden iranske Kianoush Ramezani kom til Paris på flugt fra præstestyret. Og fik sit bevis på friheden i politisk asyl:

Han bor p.t. i Gèneve, men umiddelbart før afrejsen lavede Céline Lemaire disse fine portrætter af en fri tegner. I det ene fortæller han fra sin daglige café som sit arbejdssted, ligesom det var i Iran. Men med den forskel, at han her åbent kan tegne på sine idéer, hvoraf vi genkender hans tegninger som sider i skitsebogen: 

Portrait d'un caricaturiste iranien en exil à... by Piw_Progress_In_Work ved Céline Lemaire

Caféen er symbolet på åbenheden, den virkelige og den forløjede. Den forløjede åbenhed leger demokrati i Iran, mens den holder alle under kontrol.

De sociale medier har allerede deres ikonografi - her i foråret 2011

Det er derfor på sin rette plads, at den grønne revolution ikke længere demonstrerer på gaden, understreger han med lettelse. Gaden viste sig for farlig. Den, som ender i fængsel har ikke mulighed for at arbejde for demokrati. Den egentlige revolution foregår via de sociale medier. De er ganske vist også farlige i sig, men de unge er ikke direkte synlige og det giver dem tid til at lære sig værktøjerne til at blive opposition.

Således opnår man alligevel magt i et diktatur:

Kianoush Ramezani, caricaturiste iranien en... by Piw_Progress_In_Work ved Céline Lemaire

Det er håbefulde portrætter, Céline Lemaire har skabt. Efter en periode med bruntonede galgereb, er det igen de unge i grønt Kianoush ser en fremtid for.

Dog - i galgerebsperioden var det i allerhøjeste grad internettet, som præstestyret omgærdede med reb?

En stor tak til Céline Lemaire - og til Kianoush!