En tegner bliver tegner
A CARTOONIST TURNS A CARTOONIST
ENGLISH TRANSLATION IN ITALICS
Peter Lautrop begyndte at tegne som 12-årig under opstanden i Ungarn 1956. Det vil sige, han tegnede allerede, men nu så han sine forældre læse aviser, hørte dem diskutere, men forstod intet. Han måtte finde en vej til at forstå.
Nogle tegneres historie begynder pludseligt. De har ansatserne i sig, men en begivenhed bryder ind, som de må reagere på. Det er en historie om overskud og om nødvendighed, noget som skal finde sin form, og det er ikke ukarakteristisk som i Peters tilfælde, at tegningen blev en vej til at fortolke og finde forståelser.
Tunesiske Nadia Khiari var i modsætning til Peter Lautrop allerede voksen og kunstner, men fornemmelsen af nødvendighed var den samme, da hun begyndte at tegne Willis from Tunis den 13. januar 2011 - om aftenen.
Næste dag måtte Tunesiens diktator, Ben Ali, flygte ud af landet. Denne aften, den 13., forsøgte han at dæmpe urolighederne omkring sig med endnu en tale. Han lovede at ikke genopstille, og han støttede et frit internet. Ordene var ikke nye, så i den tykke understrøm af løgn, besluttede Nadia Khiari at tage ham på ordet: Jeg har forstået.
Denne aften var der stadig udgangsforbud, internettet havde været under myndighedernes opsyn, hun var på alle måder lukket inde, men hendes kat, Willis, kunne åbne en identitet på Facebook og udfordre den lovede frihed. Herfra, som hun fortæller i denne video fra The Guardian, var WillisfromTunis en realitet:
The curfew was still a reality that evening, while the Internet at least till then had been under the control of authorities, she was in every way trapped, but her cat, Willis, could create his own profile on Facebook and challenge the promised freedom. From here on, as she says in this video from The Guardian, WillisfromTunis was a reality:
ENGLISH TRANSLATION IN ITALICS
Peter Lautrop begyndte at tegne som 12-årig under opstanden i Ungarn 1956. Det vil sige, han tegnede allerede, men nu så han sine forældre læse aviser, hørte dem diskutere, men forstod intet. Han måtte finde en vej til at forstå.
Nogle tegneres historie begynder pludseligt. De har ansatserne i sig, men en begivenhed bryder ind, som de må reagere på. Det er en historie om overskud og om nødvendighed, noget som skal finde sin form, og det er ikke ukarakteristisk som i Peters tilfælde, at tegningen blev en vej til at fortolke og finde forståelser.
Peter Lautrop took up drawing at the age of 12 during
the Hungarian Uprising in 1956. That is, he was drawing already, but now he saw
his parents read the newspapers, heard them talking, while not understanding a
thing of it himself. He had to find a way to understanding.
Some cartoonists have a story of a sudden beginning.
It is there in them, but an event breaks out, to which they feel a need to
respond. It is a story of a wealth of talent lying dormant, until a spark sets
it off, letting it find its very own outlet, and it is not uncharacteristic as
in Peter's case that the drawing became a way to interpret and understand.
Tunesiske Nadia Khiari var i modsætning til Peter Lautrop allerede voksen og kunstner, men fornemmelsen af nødvendighed var den samme, da hun begyndte at tegne Willis from Tunis den 13. januar 2011 - om aftenen.
Næste dag måtte Tunesiens diktator, Ben Ali, flygte ud af landet. Denne aften, den 13., forsøgte han at dæmpe urolighederne omkring sig med endnu en tale. Han lovede at ikke genopstille, og han støttede et frit internet. Ordene var ikke nye, så i den tykke understrøm af løgn, besluttede Nadia Khiari at tage ham på ordet: Jeg har forstået.
In contrast to Peter Lautrop the Tunisian Nadia Khiari
was already an adult and an artist in her own right, but the feeling of necessity
was identical, when she began drawing Willis from Tunis, in the evening of
January 13, 2011.
The Tunisian dictator Ben Ali fled the country the
next day. This evening, on the 13th, he tried to allay the troubles around him
by giving yet another speech. He promised to not seek re-election, giving his support too to a free Internet. The words were not new, so in the thick undercurrent
of lies, Nadia Khiari decided to take him at his word: I have fully understood.
Nadia Khiari: The first drawing of WillisFromTunis, January 13, 2011. - Hooray, the prize of cheese has been lowered, hooray! - I understand you... |
Denne aften var der stadig udgangsforbud, internettet havde været under myndighedernes opsyn, hun var på alle måder lukket inde, men hendes kat, Willis, kunne åbne en identitet på Facebook og udfordre den lovede frihed. Herfra, som hun fortæller i denne video fra The Guardian, var WillisfromTunis en realitet:
The curfew was still a reality that evening, while the Internet at least till then had been under the control of authorities, she was in every way trapped, but her cat, Willis, could create his own profile on Facebook and challenge the promised freedom. From here on, as she says in this video from The Guardian, WillisfromTunis was a reality:
Nadia Khiari forblev anonym endnu 6 måneder, før hun besluttede at stå frem med ansigt, fordi det vil gøre det sværere at gøre hende fortræd. Men Willis er ikke syndikaliseret, som graffiti lader hun ham fri til nå længst muligt ud.
Nadia Khiari avoided revealing her own
identity for another six months, but eventually she decided to step forward since it would make it harder to hurt her. But Willis is still not
syndicalized. In the manner of graffiti she leaves him free to let him reach out as
long as he possibly can.
July 2011 - Nadia Khiari er blandt de kunstnere, der udsmykker den villa, der var ejet af Ben Alis (også flygtede) svoger. Med sider fra Charlie Hebdo som baggrund. July 2011 - Nadia Khiari is among the artists decorating the villa once owned by the brother-in-law (who too has fled) of Ben Ali. With pages from Charlie Hebdo creating the backdrop. |
Så meget desto mere netop nu, fordi Ben Ali er væk, men andre, lige så korrupte og omskrivende er parate til at benytte sig af øjeblikket. Risikoen for eget liv er tilmed den samme, hvad Nadia Khiari har vendt til en reverens for Ali Farzat, hendes syriske kollega:
All the more so now in that Ben Ali is gone, but other
equally corrupt with tongues wrapped up in euphemisms are ready to take
advantage of the situation. The risk of their own lives has not even lessened,
as Nadia Khiari has underlined in a nod to Ali Farzat, her Syrian colleague:
|