Huse med og uden individualitet

Detalje fra udsmykning over Olympens guder fra villa i samme nabolag.
Udsmykningen er inspireret af Kejser Neros Villa i Rom.

For et øjeblik siden ville jeg checke kunstmaleren og grønlandsfareren Harald Moltkes årstal og stødte på en beskrivelse af hans families hus i Fuglebakkekvarteret på Frederiksberg. Det er nu gennemistandsat af en stylist, der indleder med at erklære, at entréens udsmykning fra gulv til loft af blomster og dragemotiver at være af den slags, der kun var grund til omgående at male over.

Udsmykningen har med sikkerhed været af Valdemar Andersen. Og lige så sikkert har den efter 100 år ikke været i topform.

Detalje af billardkælderens udsmykning i
 villa i samme nabolag-

Dette er et hus, hvor der har været røget, diskuteret, danset, elsket, malet, forfattet og fortalt. Knud Rasmussen kom her. Thit Jensen ligeså og naboen, kunstneren Kristian Zahrtmann, hørte nærmest til familien, blandt utallige andre af deres generationers intellektuelle, kunstnere og grønlandsfarere.

Vi ved, at børn er blevet født i huset, og de ældre igen gået bort her, som den sidste generation af huse, hvor hele menneskelivet har været en del af murstenene.

Men det er væk nu, og et meget træffende billede på, hvad det er vi mister, når udsmykninger bukker under for tapeter og maling.

Et hus som rummede sin tids fremmeste inspiratorer er nu en mængdevare med vægge af tapet, som allerede er forældet, når det limes på væggen. For det er nu engang ikke lavet af hænder, men massefabrikeret til et verdensmarked med den konformitet af smag og behag, som det medfører.

Harald Moltke var greve og vennen Valdemar har formodentlig leget Lille Bregentved, en mindre udgave af familiens gods, da han gik i gang i entréen - og sandsynligvis stuerne. Det er i al fald den fornemmelse, vi får fra de stumper af fotos, hvor væggene kan anes. Her har været paradisblomster, der leger gyldentlæderstapet, og som vi genfinder i huset, der rummer billardkælderen.

Detalje fra udsmykning over Olympens guder fra villa i samme nabolag.
Udsmykningen er inspireret af Kejser Neros Villa i Rom.

Billardkælderens villa ligger på Solsortvej 68, et stenkast fra det tidligere Lille Bregentved. Dette hus har en lidt anden, men ikke mindre dramatisk historie. Det blev bygget ti år senere af en svenskfødt skotøjsfabrikant, der blev gullaschbaron, heraf billardløjerne i kælderen, mens Zeus og Olympens guder tog imod i entréen. Ejeren måtte forlade huset i 1945, formodentlig efter usunde sympatier for nazismen, og huset er kendetegnet ved siden at have haft meget få ejere, der hver især har forstået, hvad de havde i deres varetægt.

En konservator kunne diskret have gjort underværker i det hus, som engang havde en horisont. Lille Bregentved er nu endnu et hus på markedet af alle andre huse. Billardkælderen er et rum, man bliver høj af at være i. Den er her stadig for fuld styrke, mens faunen i entréen ovenpå læner sig afslappet tilbage henover døren til tidligere tiders herreværelse.