Ode til Aalborg
Det samme kan de med lige så stor ret sige i Aalborg. Og de har passet godt på ham - i Administrationsbygningen med borgmesterkontoret, i Odd Fellow-logen, i retssalene og endog en kirkerude. Det er nogle af de vægge, der er bedst bevarede, blandt hans arbejder og smukkest holdt i stand.
Det er det moderne Aalborg, Valdemar har givet form og farve. Adskillelsen af magtcentrene, med domstole, som vi kender dem i dag, og den offentlige administration, som er borgernes og bruges af dem - alt det blev trinvis indrettet for godt 100 år siden og krævede nye bygninger, der var formet til formålet. Valdemar blev tilkaldt for at skabe vægge, der hver gang fortalte om netop denne bygnings hensigt.
Lad os her træde et skridt tilbage. 100 år er længe siden, men kampen for demokratiet foregår hver dag. Demokrati er kendetegnet ved ikke at have et fælles symbol, for det omfatter hver og en af os som individ og som gruppe på samme tid. Symboler er klassiske tegn på magt, og demokrati er som udgangspunkt lige det modsatte.
Men tegnerne kan. I dag tegner iranske Kianoush Ramezani laptops, iphones og ungdom i oprørets grønne farve. Sjældent er sejrssymboler blevet tegnet så poetisk. Ramezani gør, som Valdemar før ham. I Administrationsbygningen brugte Valdemar endog endnu færre billedelementer, da han lod menneskene være helt nøgne og fra grunden bygge sammen og udvise omsorg for hinanden, som den grundsten, der er Aalborgs - og menneskenes.
