En lille tale til modet

"Du skal se hver dag i øjnene med mod" indprentede vidunderlige Elias Levin mig engang med sit dybe blik. Jeg tænker på ham hver eneste morgen. Han overlevede koncentrationslejren. Det mod bør vi andre også møde livet med.

At komme tilbage til denne side er derfor en markering af, at tiderne ikke er lette, men at der under år med sygdom og sorg, ligger en vilje. Min Far er nu helt lammet af ALS og i respirator, og i flere år var jeg alene om at passe ham i døgndrift. Også han har taget den store kamp, og det betyder alt for os, at han har villet stå ved livet. Han er hjemme, han vil være i de omgivelser, der er hans, og vi arbejder hver dag på at skabe det liv, han holder af.

2011 har været et af de mest tankevækkende og endog mest spændende i nyeste tid for bladtegningen. Hver dag er nye tegninger og tekst lagt online et sted i Mellemøsten og hurtigt lukket igen af magthavere, kun for at dukke op et nyt sted. Tegnerne formår at sætte nye billeder på håb, drømme og mod, og det er deres eget liv, de vover hver dag.

Desværre også med det meget fysiske symbol på mod i mishandlingen af syriske Ali Farzat i det tidlige efterår. Han blev bortført og fik sine hænder mishandlet for at sætte tegneren i ham ud af kraft. Handlingen var voldsomt symbolsk, og dagen efter, at fotos af hans mishandlede krop gik verden rundt, blev en tegning offentliggjort. Med hans signatur og en finger til de despoter, som ikke tør den åbne tale.

Ali Farzat via Al Jazeera og @KareemLailah

En stor tak til hvem, der end må have tegnet den, og alle gode ønsker til Ali Farzats helbredelse, mens vi med bekymring læser om den mishandling af de sårede oprørere, som foregår også på hospitalerne.