Cartooniana

Enhver tegner med respekt for sig selv, drømmer om at nytolke de fire apokalyptiske ryttere fra Johannes' Åbenbaringer. 
Per Marquard Otzen går elegant uden om den store fælde at give hestene de stipulerede farver, der har medført mere spraglede frem for faretruende fremstillinger gennem tiderne. Det er jo dog jordens undergang, rytterne sætter i bevægelse: Den største og sejrrige har bue, krigen har sværd, hungersnøden udmåler kornet med sin vægt, mens døden med trefork rider helvede frem og trækker pesten med i sit kølvand.
Den kunstneriske fortolkningsinteresse har aldrig været så meget bibelsk, som dürersk, fordi Albrecht Dürer for nu et halvt årtusinde siden lagde vandvidsridtet foran os i intenst bugtende linjeføring, der ikke efterlod et punkt af ro henover billefladen. Per kan sin Dürer og går derfor den modsatte vej, mens han lader hestene have direkte retning mod os -


For hvor det er menneskene, der bukker under hos Dürer, er det monstre, selv djævelen, der for sin del …

I aftes opførtes Lelletna, 3000 års tunesisk historie på 7 minutter henover facaden på Théatre Municipal de Tunis. Kulminationen er Dégage, slagordet for 2011-revolutionen i Tunesien, der dermed indsættes som led i den større helhed.

IN A GARAGE IN CAIRO


ENGLISH TRANSLATION IN ITALICS


Mona Lisa er en sand revolutionær, som vi allerede har konstateret. Beviset er hendes øjenklap, erhvervet på symboldatoen "28. januar" i 2011, da politiet brugte tåregas mod demonstranterne på Tahrir Pladsen.


Mona Lisa is a true revolutionary, as we have already established. Her eye patch is the proof, acquired on the symbolic date "January 28" in 2011, when the police used tear gas against the protesters in Tahrir Square.

ARGUMENT ANALYSIS BY WILLIS

ENGLISH TRANSLATION IN ITALICS:


Selvmordet er filosofiens første problemkompleks, skrev Camus. Er det værd at forblive i livet? Alle andre spørgsmål er spil på ord, som vi først kan forholde os til, når vi har svaret på det første.

Mohamed Ghannouchi har i Tunesien erklæret, at befolkningen har fået dækket sit basale behov. Han fremhævede, at "(...) regeringen gør sit arbejde: "I trykker på en kontakt, der er elektricitet. I åbner en vandhane, der er vand"":

Simon Bang har før fortalt om sin vej til at blive tegner og om fædrene, som gik forud, her på bloggen. Denne gang gælder det en ganske særlig bog. Nøglen til fortællingen:



Af Simon Bang:
Min farfars Modelbog - om spor af far og søn

Min farfar billedhuggeren og keramikeren Arne Bang (1901-1983) førte en modelbog over det stentøj, han skabte, og som blev produceret på hans værksted. Bogen indeholder samtlige modeller helt tilbage i slut 1920'erne og op gennem 1930'erne. Jeg arvede modelbogen af min far, keramiker og billedhugger Jacob Bang (1932-2011) og fik den indbundet engang i 1990'erne. Da var den uden omslag og i en uhyggelig laset tilstand, som ikke gav den nogen særligt værdifuld berettigelse.
Jeg vidste dog, at den var noget særligt, selvom den på samtlige sider var fuld af lerklatter, værkstedsstøv og tilsprøjtet af ”slikker”; en tynd lerholdig masse som benyttes til at ”lime” hanke og dekorationer på stentøj, inden brændingen. Ved indbindingen bad jeg udtrykkeligt om…

I mandags blev Per Marquard Otzen udnævnt til æresmedlem af Danske Bladtegnere og i den anledning har han tegnet en sand kongerække af æresmedlemmerne gennem nu 80 år:



Det er et tankevækkende gensyn med dem, som satte så meget i gang: Alfred Schmidt, den allerførste til det hele. Ham, som altid satte nyt i søen og blandt meget andet skabte de tidsskrifter, der gav dem allesammen et ansigt udadtil. Uden ham ville vi aldrig have haft den fundering af tegningen, der har direkte linje til i dag. Der er maleren: Johannes Larsen, som levede så længe, at generationer af tegnere nåede at sidde med tegnebrædderne sammen med ham og suge til sig. Axel Nygaard, hvis klare streg hver dag genfortolkede det ganske vist altid skiftende vejr, men dog aldrig så mangfoldigt, som hans tegninger var af det. Og som hans kolleger derfor prøvede at gøre ham efter. Gerda Ploug Sarp, den gennemførte og også den mest mørkstemte af flokken?

Lad os lige tage en fri linje inden vi fortsætter, for det er guld, dis…

Europæere har en ulyksalig tro på, at alt kan vejes og måles. Nu skal gravfreden så brydes, og skeletter drages frem for at se, hvilke kunstneriske friheder Leonardo tog sig i sin tid. Hvordan smilet, hvorfor smilet? Det er præcis at føre Mona Lisa fra kunst til floskel, som Per Marquard Otzen har naglet i dag.
Man skulle tro, at de keder sig i livet. Europæerne.

De seneste dage har indtil flere blogposter måttet opgives eller udsættes, mens Egypten har andet at tænke på. Så længe der ikke er vished eller bare nyt om menneskers sikkerhed, er det heller ikke tiden at tage skridtet tilbage og vurdere deres seneste kunst.

Analysen hører til i næste kapitel, hvad der naturligvis i sig selv er en konstruktion, hvad, som hører til før eller efter, så her til aften lagde egyptiske Doaa Eladl denne tegning ud:



Hun har fået nok af den internationale presses fokus, enøjet, parat til at finde nærmeste offer uden tanke for det større billede. Hun er genkendelig på en spinkel streg, der er blød og bevægelig, knapt nok lukket og med en lang historie gennem det 20. århundrede på tværs af flere kontinenter. Men der er en sitren i stregen, der taler om en tegning, som skulle ud nu og her. 
Derfor hendes perspektiv på hendes eget Kairo netop nu. Et handlingsbillede, hvad der i sig selv er usædvanligt for hende. Hun er en tegner af den klare komposition, hvor h…

THE POETIC PRECISION


ENGLISH TRANSLATION IN ITALICS


Der findes ikke noget bedre end at blive modbevist.


There is nothing better than to be proved wrong.

Kunstnerne skal ikke serveres nådsensbrød og gøres til tilfældig underholdning, hvor der er plads mellem reklamerne. Per Arnoldi begrebsafklarer, efterprøver og konkluderer om de flader, der omgiver det københavnske metrobyggeri.

Som modpol er billedsiden fra den nordafrikanske kyst denne sommer, der insisterer på ikke længere at lade sig dirigere. Kunsten får liv, fordi den selv har erobret de offentlige murflader og arbejder med lag af brud, nedbrydning og nybrud som nødvendighed. Mona Lisa er gået på barrikaderne i syregult og med klap for øjet. Det er kunst, som har kostet forfølgelse, tilbageholdelse og fængsel.