Posts

Showing posts from May, 2013

Fra storytelleren to you!

Image
FROM THE STORYTELLER TO YOU!

ENGLISH TRANSLATION IN ITALICS


I april slangede Karen Blixen sig over fyldepennen i Jørn Villumsens streg.


In April the author Karen Blixen posed on her pen as drawn by Jørn Villumsen.




Generobring til bladtegningen

Image
Dette er tiden på året, hvor en kamp, dens drama og stadig fjernere sejr kan udtrykkes i en dialog på ét ord:

- møl!

Modparten nikker indforstået, tynget.




Bæsterne savner respekt for ikonværdi, og sammen med tidens tand, støv og alder er Freuds divan efter sigende nu ved at bukke under.

Hvis vi læser bønfaldelsen fra Freud-museet i ord, opdager vi hurtigt, at alle artikler er identiske. Samme vinkler og forklaringer, uanset sprog. Den første artikel blev sakset verden over i troen på, at det er der alligevel ingen, som opdager? Måske slet ingen alligevel læser? Gab?

Bladtegneren derimod udkastede en selvstændig analyse og så straks liv i undergangen. Livet myldrer frem i knapt eller slet ikke kategoriserede dyr med kløer, følehorn eller svømmende amøbetilstand og kræver deres status tilbage.

Johannes Hohlenberg skrev engang om Freud, at han aldrig nåede til at bedrive videnskab, men at han også havde tænkt grundlæggende forkert. At Freud søgte et nulpunkt, hvor alt, hvad der er svagt…

"I am making you a drawing"

Image
Plantu rarely seems happier than when he gets the chance to verbally share what he is putting on paper as part of his act of drawing.


Udvikling og spring og spring i udvikling

Image
Ledte efter Lars Refns Kristustegning, fordi jeg mente at huske ligheder på tværs af tre kontinenter - en måde at bryde med kulturarven, eller netop bevare den kritisk levende - uanset hvad, nåede jeg ikke så langt, for denne dukkede op, og pludselig var vi et helt andet sted, ved roden af kommunikation og tegning, en tegning om, hvad tegning er:



Klik endelig på tegningen, så den kan få lov at springe ud i større format. Springet er bogstaveligt, for der er intet enkelt ved at lade en hest krydse et hegn, når det sker i sproget, som udlagt i en artikel i Ingeniøren. Menneskets sprogdannelse formodes p.t. at være sket gennem kombinationer af kommunikationsmuligheder, som vi bl.a. kender det fra fuglesang.

Til at billedgøre forklaringen, bruger tegneren den mest basale hest, eller i al fald den ældste, vi stadig kender, fra hulerne i Lascaux. Som billedbrug er den allerede sofistikeret, fordi de tegnede dyr og deres jægere i hulerne formodentlig er indgået i et større livsmønster, måsk…

Autodafé med kunstner

Image
"Fabian sad i Café Spalteholz og læste overskrifterne i aftenaviserne: Engelsk luftskib eksploderet over Beauvais, Stryknin fundet på kornloft, Ni-årig pige kaster sig ud af vinduet, Ministerpræsidentvalget atter uden resultat, Mord i Dyrehaven i Lainz, Skandale i det kommunale forvaltningsnævn, Den kunstige stemme i vestelommen, Dalende afsætning på Ruhrkul, Statsbanedirektør Neumann hyldes, Elefanter på fortovet, Uro på kaffemarkedet, Skandalen om Clara Bow, 140.000 metalarbejdere truer med strejke, Forbryderdrama i Chicago, forhandlinger i Moskva om trædumping, Starhembergs hjemmeværn gør oprør. Den daglige remse. Intet bemærkelsesværdigt."
Elefanter på fortovet, intet kunne ryste den virkelige storbyboer anno 1931 ud af hans ironiske distance, dog om netop dette tab handler Erich Kästners Fabian (dansk 1959). To år senere kunne forfatteren så høre sit eget navn blive udråbt, da han overværede autodaféen i Nazityskland. Fabian blev brændt som et stykke "pornografi&q…

Autodafé Berlin 1933

Image
Der findes ikke noget større for en efterforskning, når man tror at vide, kun for så at opdage, at der findes mængder af materiale, der ikke har været vendt før.

Materiale, som ligger i sit eget støv fra 1933. Sådan har samværet med den nazikritiske Hans Bendix været den allerseneste tid. Jeg troede at være færdig, nu skæres kapitlerne op til nye vinkler med et intenst ønske om at dagene kunne byde på mere skrivetid.

Omtrent hver dag i år byder på sit 70-års jubilæum for nazisternes afskyeligheder - i går var det således autodaféerne, afbrændingerne af bøger af den farlige mennesketype, som tænkte selvstændigt og ønskede af deres læsere, at også de skulle tænke selv. Gerne i opposition til forfatterne. Det var kun nazisterne, der frygtede modsigelse.

Autodaféer er typiske ved den meget offentlige handling, den symbolske udryddelse foran alle til skræk og advarsel, men netop ved deres synlighed er de hver eneste gang gået over i historien som erindring frem for udryddelse. Da Lars Bec…

Billedtrøjer til dagen

Image
I nat skabte Pernille Moesgaard den seneste kunstnertrøje i huset. Fars t-shirts har fået deres eget liv. Det er utrolige diskussioner, der kan opstå hver morgen. VALGET.


Denne er en parafrase over den kinesiske metalslange, fordi Far er født i dens år, med slyngningerne tegnet ind lag på lag i tusch. Den hænger til tørre.


Den første trøje stod Jonas Saxtoft bag en formiddag, hvor OB endnu en gang havde tabt, og når nu morgenhjælpen var odenseaner, måtte noget gøres. Supporterne kalder sig for Intellectuals med pointen, at deres navn hver gang staves forkert på ny måde?
I al fald vandt OB næste gang, Far havde trøjen på. Og den næste. Og til sidst var det næsten umoralsk at vælge en anden. 
De sluttede sæsonen som nr. 2. Noterede vi os i al beskedenhed.


I mellemtiden er OB gået en hård tid i møde, for blusen er bleget, og mange flere kommet til. Der er eksempelvis en cykelrytter i fartens skarpe vrid af Ivan Pérard, og Morten Skrøder Lund tegnede ovenstående så skøn, at også den nu begy…

Fini de rire - et filmportræt af bladtegningen netop nu

Image
Nadia Khiari har taget filmholdet med til graffitiens mure, herunder også magtens forladte villa, der står som ikon på friheden, og dermed tegningsfriheden i Tunesien.

Den mentale ro, som stillbilledet ovenfor er udtryk for, sammen med den aktuelle form for redaktionslokale, hvor belgiske Pierre Kroll lytter til og griber det nyeste nye fra skærmene foran sig, mens der diskuteres omkring ham - er to kerneøjeblikke af bladtegningen netop nu, som Olivier Malvoisin har fanget i filmen Fini de rire for Arte. Omdrejningspunktet er Cartooning for Peace under FN, grundlagt på initiativ af Plantu og Kofi Annan, og blandt de medvirkende tegnere er foruden de allerede nævnte Michel Kichka, Kianoush Ramezani, Daryl Cagle, Plantu selv - og mange flere.



Cartooning for Peace har betydet, at tegnerne ganske vist stadig arbejder alene, men de har mulighed for at definere sig på tværs af kontinenter, deres triumfer - som Nadia Khiaris ovenfor - som de udfordringer, de mødes med. Bladtegning har altid …

Tillykke til Kierkegaard og bladtegningen - og os

Image
Dagen tilhører Søren Kierkegaard, som den er den internationale bladtegningsdag - selvom datoen er en konstruktion, men lad os ikke afskrive en eneste lejlighed til at fejre bladtegningen - hvilket træffende sammenfald. Optakten til hans 200-årsdag har betonet det religiøse element i hans forfatterskab, hvad bladtegnerne havde deres vel aktive del i at fremskynde.

Så meget desto mere er der grund til at fremhæve, at når han tegnes i det 21. århundrede er det som den talende, han er hovedet. De bukser, som Brandes' barnepige rettede, når hun klædte ham på, for du vil vel ikke ligne Kierkegaard! - de er helt væk i dag.

Bladtegningens lydhørhed over for at bryde og gentænke, hvad den ville med sig selv, er så meget større, som Kierkegaards virkelige modstander nu i lidt over 150 år har skuttet sig i præstekjolen og ladet som om, intet har været sagt.


Dagens fødselarer har den flydende linje til fælles, altid undervejs, altid mere at veje fra flere sider og blotlægge.

I Venezuela arb…

Mod og mangel

Image
COURAGE AND THE LACK THEREOF

English translation in italics:


Min Farfar var egentlig for gammel til at være modstandsmand i traditionel forstand under besættelsen. Han var fysisk topform hele livet og var i en militærgruppe. Men han var netop fyldt 30, var blevet far for første gang, og har kun vidst alt for godt, at han kunne dø. Bagefter talte han stort set ikke om det. Der havde været brug for ham, han havde gjort sin moralske pligt. Kun, når vi alle var samlet, måtte han på et tidspunkt fortrække til et mørke, hvorfra han betragtede os. Hans angst for at miste os, kan jeg stadig mærke i kroppen. 
Som småbitte børnebørn satte vi os ind sammen med ham, og jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle ham i dag, at jeg stadig husker og forstår.
Tilfældet vil, at netop den 4. maj, frihedsdagen, ligger to identiske kompositioner i indbakken. Begge handler om frihed, omend fra modsat fortegn. Der er superstjernen, den politisk engagerede, gennemblødt efter at have givet sit publikum sit alt. I…

Med fare for at miste livet - eller sjælen

Image
Det har undret mig, at bladtegningen til dato ikke har været anklaget for at skabe assisteret erindring, svarende til de aldrig oplevede barndomserindringer, der efter at være blevet plantet i hjernevindingerne, syntes så virkelige, at de igen kræver afkodning for at forsvinde.
Tænk, hvis man lavede forskningsforsøg over, hvad der sker, når vi først har set den rygende - riffel - i Assads hænder, så er forbindelsen skabt i hjernen over hans skyld og handlinger. Også for den ene journalist på væggen, Gilles Jacquier, hvis død skyldtes oprørerne. Vi ved, at han ville være i live, hvis det ikke var for despoten.




Når først tegningen er tegnet, er det som for den modige Ridder Robin i Monty Python and the Holy Grail håbløst komme med modargumenter: - I didn't, I didn't! Klart, at Assad ser indædt gullig ud.

Det er journalister, der pryder Assads trofævæg, og dagen i dag handler ikke så meget om, hvad tegnerne og deres skrivende kolleger gør, som hvad omverdenen gør mod dem. I dag m…
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...