Posts

Showing posts from February, 2013

Et ord om ytring og y-råbere

Image
Ytringsfriheden indgår i et større rettighedskompleks til gensidighed mennesker imellem, herunder ansvar og respekt. Så vi ikke behøver en højere magt, en kongemagt eller diktator til skille mennesker fra hinanden og beslutte, hvem som må hvad.

I dag har vi juraen til at træde ind, når det alligevel går galt.

Hvad juraen gør i de tilfælde, som Jacob Mchangama søger at problematisere i dagens Politiken med udråbet om, at ytringsfriheden er truet. Han har en film undervejs over samme emne og forsøger at skabe sig noget omtale til den. Blot sætter han en diskussion i scene, der foregår på to planer. Vi har på den ene side noget udsagt, og så har vi på den anden eksempler på det voldelige gensvar.

Her skiller juraen voldshandlingen ud og dømmer den, som den retteligt bør på de præmisser, hvor handlingen hører hjemme. Som vold/mordforsøg m.m.

På det seneste har vi fået endnu et lag ind over, og som en række forfattere med Birgithe Kosovic som initiativtager har reageret imod: At den volde…

Arketype versus kopi

Image
Hvad ligger der i grunden i at kopiere?

Arketyper er for deres del opstået gennem gentagelsen, hvor et billede på noget har kunnet bruges til at forklare noget helt nyt. Nu har vi lige set på bladtegnerens selvbillede i Hamlet, der ser livet i øjnene i mødet med Yoricks tomme øjenhuler, og netop ham finder vi eksempelvis igen og igen i krigslitteraturen.

Under første verdenskrig beskrev Blunden, hvordan han pludselig stod med et øjenæble i hånden, den eneste rest af den ven, som øjeblikket før var ved at stege bacon, da en granat slog ned. Det samme gjorde hans soldaterkolleger under Vietnamkrigen - eksemplerne er utallige. Shakespeare blev Blundens måde at forklare det uforklarlige, udsendt til at dræbe endnu før, han var myndig. Og gennem Shakespeare genkender vi hans fortvivlelse, undren og kritik af samtid og krigsførende stater, når vi læser ham: Hvad er et menneskeliv, er det så lidt værd?

Det blev et billede, som kom til at slå endnu stærkere ind, da jeg dagen efter at have af…

Bladtegnerens arketype

Image
I går blev dagen, hvor vi skrev under på en ny bankaftale og forlader Danske Bank. Vi har været undervejs siden primo november, fordi så mange har været i kø. Og hvis direktøren for det hele, Eivind Kolding, skulle være i tvivl, så er han den direkte grund til, at nu blev nu.

- jeg har eksempelvis aldrig fået netbank til trods for gentagne forespørgsler. Jeg har konkluderet, at it må være for svært for dem. For det kan vel næppe være deres manglende -?

Eivind Kolding afklædes af samme grund i tegneseriens format, som her af Rasmus Bregnhøi, da han i sidste uge tegnede Storm P.'s Peter og Ping anno 2013 under receptionen for overdragelsen af Anders Hjorth-Jørgensens samling til Storm P. Museet. Peter og Ping var i sin tid typiske firebilleders-serier, der blev stramt komponeret over to parter i ping-pong-dialog. De talende blev enten stående, mens en enkelt genstand skiftede plads, eller de byttede selv plads, når pointen faldt.

Hos Rasmus Bregnhøi er den lille pointe blevet barsk…

36 sekunder henover tegnerens skulder

Image
Annette Carlsen lagt en lille video på youtube over katten Emil, og når det gælder at se med over kunstnerens skulder, holder vi os ikke tilbage:







Da Annette tegner hurtigere, end ord kan nå at følge med, så lad os se nærmere via skærmdumps. For i tegneprocessen ser vi valg, hvor præcist hver streg følger op på den foregående, som nedenfor, hvor Emils vippende hale forlænges af et sultent hønsenæb:


Den bistre hane føjes til, tegnet omkring hønens kontur. Han indgår i stregens mosaik på samme tid som han nu træder voldsomt ud af papiret. Han kommer nærmere os end hale og høne:

Og så reagerer Emil, pludselig har han noget at spille op mod, og så folder også han sig ud. Viskelæderet kommer frem:

Han skyder frækt ryg og begynde at krybe væk på den anden side af hegnet uden at halen behøver at flyttes, den vipper stadig faretruende foran næbbet:

Således en hel lille verden med æbleskrog og hønsehjerner i spil. Hvor det må tilføjes, når nu vi på denne blog taler om portrætter, så ofte den kan…

Portræt af den allerede portrætterede

Image
Thomas Boberg er et bagerbarn. Han er søn af en kunstner, der har specialiseret sig i portrættet med en overflade, der er lige så pinefuldt nærbearbejdet glat, som den skræller ind bag personen. Grøn er farven, der ophæver og vender til en verden bagom vores.

Det har fotograferne grebet. Hver gang digter- og forfattersønnen skal indfanges, skal faderen overgås up close og en face med brændende blik i linsen. Det kan ikke blive aggressivt nært nok og fungerer hver gang, fordi den portrætterede kan bære det hele.

Bladtegneren derimod træder tilbage fra fladen, fortrolig som han er med de lag, som vores billedkultur har glittet vores forventninger med. Per Marquard Otzen lader sin hovedperson trække sig baglæns, stadig med borende blik, men med bund i skyggen i ham. Forfatteren ser på os og ikke omvendt, og det er verdensordenen, hvis det ombejlede blik skal blive til litteratur.


Tegner og forfatter har fællesgrund ved skaberværker, der har "passeret et menneskes egenliv", som…
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...