"I Homs er Situationen uforandret"


- skrev Politiken den 1. november 1911.

Nyhedsbureauernes staccatolinjer "Italien beder om Fred!", men "Tyrkiet ønsker ikke Mægling - Krigen skal nu gennemføres til det Yderste" gjaldede om opmærksomheden på avisens forside med en ellers bidende Georg Brandes på talerstolen, der talte mod pressens tendens til at tale i overskrifter. Det måtte blive en ulige kamp, for udenom ham flagede italienerne med hvidt, mens tyrkerne var sejren nær.

Tyrkerne vandt dengang. Også i dag modtager vi samme type nyhedsjournalistik fra Homs, Houla, Hama, Aleppo og Damaskus - forlydender og telegrammer, men afsenderne er blevet flere, og en af de meget aktive er tegneren Ali Farzat, hvis facebookside konstant opdateres af, hvad der må være et helt hold af engagerede med de syriske oprørere.

Mest interessant fra et tegnersynspunkt er de tegninger, som konstant oploades. Størsteparten er ikke nye, for der er ikke tid til at tegne netop nu, men alle er de - desværre - fuldt aktuelle, og hvad mere er: De oploades ikke til os udenfor, men til oprørerne inde i Syrien, som har brugt dem til at gå på gaden, som han fortæller i dette interview til tegneren Daryl Cagle:



- ved Daryl Cagle, www.cagle.com.


I næste uge er det et år siden, at han blev overfaldet, og hans hænder brækket. Ali Farzat taler knapt engelsk, men hellere høre hans direkte fortælling, hvor han taler mere med hænderne end med ord og bruger en tegning af de plastikstave, han blev slået med. Denne gang fortæller han også om de første timer efter overfaldet. Han blev overfaldet midt på åben gade, og ingen turde tage ham op - først da han stillede sig foran en bil, blev han hjulpet væk. Hospitalet var ikke en mulighed, for her ville myndighederne atter tage imod ham, og han kunne heller ikke tage hjem.

Alligevel blev han i to måneder, før han fik politisk asyl i Kuwait. Han vedbliver at understrege, at han vil tilbage og gerne før, der findes en løsning i Syrien.
Ali Ferzat, lagt ud den 11. august 2012 på
www.facebook.com/pages/Ali-Farzat-علي-فرزات/74184769474 


Ali Farzat har kaldt sig kyniker. At kynismen er hans budskab som kunstner. Men vi bør se den primært, som hans analytiske redskab, for troen på udbredelsen og forskellen, hans tegninger gør, er så tydeligt hans store stolthed. Tegningerne inspirerer, og de bruges bogstaveligt og fysisk på gaden.

Hvilket taler om, hvor udbredt hans streg er, for grafisk set skal hans tegninger ses på tæt hold, med detaljer, der leger mellem symboler og konkret lighed. Voldsmænd, maskingeværer og al-Assad selv sættes i symbolske rum såsom bjergtoppe eller vægte, hvor faldet er stort. Den ovenstående er en af de skarpeste, hvad angår sort/hvid forskel, og så nær på årsdagen måtte det blive denne, vi markerer med sejrstegnet og voldens undergang i samme greb.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Popular posts from this blog

Speaking of the Dead

Dilemma into Conflict