Posts

Showing posts from July, 2012

Allegoriens tid

Image
Situationen er nu så voldsom i Syrien, at Ali Farzat i disse timer rundsender ord. Der er ikke tid til de fortolkningsprocesser, der omsætter indsigt, informationer og deres kilder, rygter og engagement til tegning.

For de tegnere, som engagerer sig, men ikke er direkte draget med ind, er det tid for den allegoriske tegning.

Røde Kors' tale om en krigssituation betyder regler - krig har regelsæt, eksempelvis hvilke våben - herunder kemiske - som ikke må anvendes. Billedsproget har tilsvarende en række grundelementer over krigen som begreb såvel som konkret konflikt. Iranske Kianoush Ramezani, der lever i eksil i Paris, inddrager nogle af de mest basale af begge: Blod og våben på den ene side, mens han lader mennesket være det, som konkretiserer tegningen til netop denne situation.

Vi genkender al-Assad selv. Ganske vist kun det spinkle menneskes næse og overskæg, og begge dele har sin kulturhistorie i karikaturen. Men her er han knapt al-Assad længere. Kianoush omgår derfor enhve…

Foranderligheden er ordenes natur

Image
IT IS THE NATURE OF WORDS TO CHANGE


ENGLISH TRANSLATION IN ITALICS


Jeg forsøgte. Forsøgte vitterligt at læse D.H. Lawrence og hans Lady Chatterley's Lover naturligvis. Det er dog sommer. Men han er præcis så skematisk, som jeg husker ham. Ironiserende med et persongalleri af karikaturer. Han holder ikke af sine egne personer, og hvorfor skal vi andre så spilde vores tid?

Den evige kunsthistorikertvivl slog derfor ned, om man kan vide for meget om kunstens samtid? Om det er muligt at kende for meget til bevæggrunde, fuger og lim til kunstværket, så det ikke længere er muligt at være til stede helt og fuldt sammen med det?

Jeg blev tidligt ramt af Bloomsbury, den gruppe af kunstnere og intellektuelle i det tidlige 1900-tal, som D.H. Lawrence forgæves forsøgte at blive en del af. Hans taktik var heller ikke videre gennemtænkt. Han jamrede og klagede sig over sin vanskæbne, hvad der kun fik forbillederne til at trække på skuldrene af ham. I næste led ironiserede han over dem, beskrev d…

Canadisk bladtegningshistorie på 5 minutter

Image
Den canadiske tegner, Terry Mosher, der arbejder under navnet Aislin, fortæller, som han tegner. På bare fem minutter har han foldet den canadiske tegnetradition ud for os, så vi har det store overblik såvel som de vigtigste nedslag:



Canada tæller en af verdens første editorial cartoonists. Vi kan desværre ikke direkte oversætte "editorial" til dansk - vi har lederskribenter, men taler ikke om ledertegnere. Vi har ganske vist Dagens Tegning, men begrebet Dagens Tegner findes ikke.

Og det er dog ellers hjernen og hånden bag, som kan fortolke en samtid, så vi ser på den med ny forståelse. Aislin fremdrager en af sine egne tegninger, der siden 1976 har været onelineren, når støjen fra politikere og andet godtfolk stiger: O.K. Everybody take a valium! - en indflydelse, som lederskribenter kun kan misunde.

Og historien? Montreal havde som nævnt en af verdens allerførste editorial cartoonists fra de tidlige 1890'ere, men bemærkes skal især de sene 1940'ere og to næste tiå…

Verden ifølge Johannes V. Jensen

Image
Valdemar Andersens søn, Ib Andersen, var vokset op med at tegne dyr. Han kunne efter sigende fylde skoletavlen med dyr på rekordtid - plettede og stribede - og var sine kammeraters kammerat, når læreren satte sig blandt eleverne, og timen blev brugt på at følge den unge tegner fylde tavlen ud med dyr.
Dyr var omdrejningspunktet for den tegnende far og søn. Zoologisk Have befandt sig lige uden for deres hjem, og dyr fra hele verden var den levende motivsamling, som Valdemar trak på især til sine monumentaldekorationer.
Dertil var der en forfatter i nærheden, som kunne forklare livets opståen ud fra Zoologisk Have. Johannes V. Jensen naturligvis.  Engang blev denne verden forklaret som gudsgiven, herunder menneskets evne til at se på sin omverden. Siden lød forklaringen på mennesket selv, og Johannes V. Jensen tog hengivent Darwin på sig.
Fordelen ved Darwin set fra forfatterperspektiv var den rolle, som Johannes V. kunne tage på sig. Selv blandt mennesker, var nogle nået længere i udvi…

Alternativ baglænsgang

Image
Til tider medfører erindringsveje nye former for baglænsgang, måden hvorpå genkendelser opstår i bevægelsen forbi og først slår ind, når jeg er nået forbi og må tilbage - at her er en - mulig - inspirationskilde for Valdemar. 
Således Freja, hjælper for min Far, som glædestrålende så op fra Marianne Harboes antologi Tæt på døden - tæt på livet, som her i huset er ved at blive så slidt, at den begynder at være hvid i ryggen. Og det er det smukke ved bogen, at den er langt mere end litteratur i klassisk forstand. Den beviser, at ord vitterligt gør forskel og inspirerer til handling. "Lidt døende er vi vel altid" var Mariannes egne ord i antologien, som Freja straks tog til sig.
Men Freja og bog i forening var dertil en ren visuel inspiration, for de lignede grangiveligt en Albert Moore:

Albert Moore var af generationen før Valdemar og indbegrebet af alt det snavs, som det 20. århundrede ville gøre op med - det lumre, overlæssede, det fordækt angstfyldte - eller det var i al f…

Bladtegning som aktiv handling

Image
Plantu (Jean Plantureux) er grundlægger af Cartooning for Peace under FN, og en tegner, som har formået at fastholde sin centrale betydning for sin avis: Plantu lever enhver tegners våde drøm med daglig plads på forsiden af Le Monde.




Som han har sagt, hver gang, der begås en ugerning, er det en opgave for bladtegneren. I dette interview kommer han omkring sin ungdoms store opdagelse, hvordan den nærmest simple tegning med inddragelse af nationale flag og en leg en enkelt af deres grundfarver, kan bruges som fredens sprog.

"Bruge" i den gode betydning af ordet, som han understreger og bemærk, hvordan hans tale er funderet på verber - at forstyrre, at rode op i, sætte debat i omløb - aktive handlinger frem for substantivets faste hvilen i sig selv.

Selv når han taler om, hvad der må være en livsdrøm, at skabe en institution for nutidens bladtegning fra alle hjørner af verden, er det i den aktive handlings betydning, at tegninger sikres deres bevarelse til at skabe hukommelse,…

I maskinrummet hos Ib Andersen

Image
Hver generation gør sig overvejelser, hvad vil det sige at bevæge sig i den samtid, der til enhver tid er nu. Erfaringer, tvivl og udforskninger, som tegneren omsætter til papir, og Simon Bang sætter ord på, hvordan Ib Andersens tegninger er en form for maskinolie i dragningen til deres tids farlighed og kompleksitet.

Tegningerne i sort/hvid er Simons, der blev til som en leg over, hvordan en Ib-udstilling kunne tage sig ud. Legen var samtidig en måde at sætte Simons ord i tre dimensioner, forenet med den 4. dimension, bevægelsen, som beskueren giver tegnekunsten:  




af Simon Bang
Ib Andersen blev født i 1907, da de første flyvende maskiner overvandt tyngdekraften, og han døde i 1969, fire måneder før Armstrong satte sin fod på månen. Han træder direkte ind i en voldsom periode af menneskehedens historie, hvor industri, udvikling og krige raser uden sidestykke i nyere tid. Det kan ikke undre, at også han blev grebet af tiden og fremskridtet, selvom det selvfølgelig ikke var enkelt at na…

I despekt for symbolet

Image
- i respekt for den mening, som det står for.

Det er tid for årets eftersyn af respiratorer, og min Far er derfor lige nu i en reserve. Den har svungne messingknapper, og alarmen lyder som den bådsmandspibe, flåden endnu bruger. En klar og meget sprød tone, som vi ikke kan lade være med at nyde, hvis ikke det var for den opgave, den sætter os på. For kvaliteten af en lyd har ikke hjemme i definitionsuniverset for alarmer. Den skal evne at skære igennem, så vi kan agere.
På samme måde er symboler er en af mine personlige hademomenter i vores visuelle kultur. Lutter døde metaforer, hvis vi nu skal bruge en litterær term. De er gennemtærskede visuelt. Det er end ikke meningen, at vi skal andet end opfatte dem som andet end et signal, for i sig selv er de uden nærvær.
Men kunstneren kan trække et symbol tilbage til næsten dets begyndelsespunkt og vise os, at det gennemtærskede har sin grund, hvordan forenklingen har en historie i sig, som atter bliver nærværende til at skabe ny mening.

In…

Søerne som aldrig før eller siden

Image
Dette er et meget særligt kunstværk på en meget særlig væg. Begge medvidere til et stykke intenst livskapitel midt i svær sygdom. Værket er af bladtegneren Eiler Krag, og det blev medbragt til hospice af hans datter, Brita Pio, for at være hende nær de sidste måneder af hendes liv. Brita var så nærværende som altid, og nedenunder billedet læste vi højt, græd også, men lo endnu mere, lagde planer for verden og diskuterede først og sidst kunst med centrum i bladtegningens uundværlighed:




Så lad os i Britas ånd fortsætte diskussionen nedenunder. Det synes overflødigt at tilføje, at motivet er Søerne. I ypperste potens og så sandt, som de aldrig før har været fortolket.

Skal vi kalde det en tegning? Det er tegnet med pensel, lagt op i våd farve med få og fuldendt fede strøg. Vi er på kanten til malerkunsten, og et af de tilfælde, hvor vi ikke kan definere os frem til at afgøre, hvorvidt vi taler om maleri eller tegning. Sådan skaber den store kunstner, og Eiler Krag er en af de tegnere, d…
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...