"Knus hans hænder, så han holder op med at tegne"


The Guardian har bragt en ny og længere video af den syriske tegner, Ali Farzat, dette smukke og givende menneske, som den 25. august sidste år blev bortført en tidlig morgen og groft mishandlet, hvorefter han - som han fortæller i videoen - blev kastet ud af en bil i fart.

Det, som har skullet ligne tilfældig vold, var en nøje organiseret handling, fra overvågningen af hans livsvaner, så de vidste, hvornår han var alene på gaden, til de ord, der blev råbt imellem dem: "Knus hans hænder, så han holder op med at tegne. Så kan han lære det":



Som tegner har Ali Farzat vist, at despoter ikke er af overstørrelse, at satiren kan skære dem til og være med til at mindske frygten omkring dem. Det er med tydelig glæde, hvordan han hver gang fortæller, at hans tegninger fysisk konkret har været taget med på gaden til at sætte billede på demonstrationerne.

Prisen har været høj. Nervebanerne i hans hænder volder store problemer, men han tegner og slutter denne video med håbet om, at hans kommende tegninger vil være en million gange stærkere.


Popular Posts