Bladtegning kan føre til alt




- såsom at lægge grundstenene til USA. I dag for 258 år siden offentliggjorde Benjamin Franklin denne tegning i The Pennsylvania Gazette. En modstandstegning over for de franske koloniherrer i opløbet til det, som blev syvårskrigen, siden brugt mod briterne, også koloniherrer, og så enkel i sit billedsprog - sammenhold gør stærk - at den kunne bruges på begge sider af borgerkrigen århundredet senere.  

Hans Schmidt Petersen er min uundværlige revser, når tekster skal gennemlæses, som da jeg havde skrevet at Berlingske aldrig havde fået et naturligt forhold til brugen af billeder.

Det skal lige indføjes, at bemærkningen gjaldt den første trykte avistegning herhjemme, en græshoppe fra dengang - 1749 - den mest var kendt fra Det Gamle Testamentes ulykker. Selveste billedet på det onde, tegnet i 3/4-profil, så vi får gysende øjenkontakt. 




Græshoppen blev den ene af kun to tegninger i Berlingske, dengang kaldet Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender. Avisen lagde brugen af billeder bag sig allerede i sit første eksistensår. Men Hans fnyste over sammenstillingen af "naturlig" og "billeder": Billeder er et konstrukt, de er ikke givne. 

Deri har han ret, de er hver gang en kompostion af rytme, balance, materialer, hensigter og tilfældigheder, kunnen, deres tid - og, og... Folketroen ville eksempelvis i 1754 vide, at hvis en overskåret slange når at hele sig inden solnedgang, får den igen liv. Effektivt billedsprog omgående forstået og aldrig glemt. Tegningen er og bliver skabt.

Men alligevel - det var vores diskussion, og det skal tilføjes, at vi plejer at indtage de modsatte fløje - kan mennesket ikke undvære billeder. Vores hjerne skaber dem, ligesom den sætter forståelser og sammenhænge. Blinde kan tegne. Der er noget forjættende over terminologien fra umiddelbart før 1900, der talte om viljen til kunst. Mennesket har aldrig kunnet lade være.

Bladtegneren skaber noget som på samme tid er fundamentalt, næsten så blinde til tider kunne have tegnet dem, umiddelbart primitive sammenstillinger kan det også synes, og dog er tegningerne så raffinerede, at de kan definere et ståsted, der igen fører til den statsdannelse, det nordamerikanske kontinent arbejdede på i 1754. 

I disse dage er den iranske tegner, Mahmoud Shokraiyeh, blevet idømt 25 piskeslag for en tegning af et parlamentsmedlem i fodboldtøj. En mørk plet i panden, der hentyder til intens bøn, har flyttet tegningen over i en zone, der udløste et modangreb fra styret. En farlig effektivitet, en skabt tegning, men skabt ud fra følelsen af fundamental nødvendighed.

Skabt og uomgængeligt. Hans og jeg er heldigvis stadig ikke blevet enige.


ETA: Efter en uges intens international omtale har parlamentsmedlemmet trukket sin anklage tilbage mod Shokraiyeh, fordi han efter eget udsagn havde følt sig hængt ud af Shokraiyehs avis, men at han aldrig havde tænkt det skulle føre til en dom over avisens tegner. I den forgangne uge har tegnere verden over manifesteret deres protest ved at tegne det pågældende (og for omverdenen hidtil ukendte) parlamentsmedlem med særligt tydelig plet i panden.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Popular posts from this blog

Speaking of the Dead

Dilemma into Conflict