Posts

Showing posts from February, 2012

Pingprisen 2012

Image
En aften i denne lille fyrs tegn:

Hvor der blev grundet og begrundet:


Og uddelt:







Pausen bød på blækkamp:



Og trofæer kunne bringes med hjem:


Fotos: Niels Larsen - alle fotos fra aftenen kan ses her

Bladtegningens sande original

Image
Bladtegninger er kunst, som tegnes af hånden på papir eller på skærm, men som når os i trykt form.
Hvad er da den sande original, den på papiret/skærmen, den som var berørt af tegnerens skaben, eller den som har været gennem en trykkeproces, før vi fik den foran os i avisen eller tegneseriehæftet?
For nyligt lukkede udstillingen af Toulouse-Lautrec på Statens Museum for Kunsts. Han er og bliver en enestående kunstner, men fornemmelsen foran udstillingens enkelte værker var denne gang, at noget var forkert. De var for nye. Trykket i overfladen og farvetonen fornemmedes at høre til et godt stykke oppe i det 20. århundrede. Ifølge kataloget tilgik de sidste af de udstillede litografier Museet som del af en større samling i 1976, og jeg kan ikke lade være at mistænke, om der i de modtagne samlinger er litografier, som er blevet mangfoldiggjort længe efter kunstnerens død. Den økonomiske gevinst er bogstaveligt talt kontant, når man har flere værker at sælge ud af.
Det gjaldt endnu tydeli…

Tre kvinder til Abildgaardsalen

Image
Lad os gribe de lejligheder, hvor vi har grund til at fejre, og netop nu har Lauritz.com tre Valdemar Andersen-tegninger til salg - korrekt tilskrevet den rigtige Valdemar Andersen.


Det er endog tre meget særlige tegninger, for de er forlæg til Valdemars udsmykning af Abildgaardsalen på Christiansborg. De tre unge kvinder finder vi på salens døre, hvoraf den ene er at finde på denne nedenfor, i midten lige over højre dørhåndtag:

Umuligt at se i denne størrelse gengivelse, og mine private fotos fra salen er kun til min egen efterforskning. Jeg var i sin tid mandsopdækket, da jeg gennemfotograferede salen, så turisterne ikke skulle opdage, at nogen havde fået lov at fotografere. Når nu de selv ikke måtte. Men det vigtigste er at se:





Så vidt det kan anes af skitserne - og det må blive en formodning ud fra de givne fotos - er dette kartonerne, der blev brugt til at at overføre motivet til selve døren. De synes at have småbitte nålehuller til at hælde, kaldet ponere, kul eller farve igenn…

Kianoush Ramezani - et år senere

Image
Saeed Malekpour er en ung webudvikler, som i denne tid er alt for nær at få eksekveret sin dødsdom i Iran. Dødsdommen er blevet bekræftet to gange efter en mangelfuld rettergang og hans "indrømmelser" er opnået gennem tortur.

Hans forbrydelse består angiveligt i at have udbredt pornografi på nettet. Amnesty International er blandt de organisationer, der kæmper for hans liv, for den vitterlige anklage angår friheden til udveksling på det globale net.


Sidste år på denne tid lagde Kianoush Ramezani antydninger af lysegrøn ind i sine tegninger. Spæde grønne spirer, som steg op af jorden eller af iphones, der fik ikonværdi over den unge generation.
Netop nu har rebet taget over. Som iphonen, er også det på samme tid konkret og ikonisk. 

Og også rebet føres helt ind i det i det personlige møde mellem mennesker.

Baglænsgang

Image
Det er hver gang en særlig bevægelse at åbne for et kunstnerskab og opbygge en visuel viden over netop denne kunstners linjer og rytmeforløb. Klassisk kunsthistorisk empiri med Morelli som fortaler. Hvad der aldrig er blevet en eksakt videnskab al den stund, at kunsthistorikere ynder at gå direkte til Schopenhauers 38. strategi og i stedet blive groft personlige. Der er altid kollegas hårfarve at undergrave og dermed afspore debatten.
Men i den ideale verden uden kunsthistorikere opbygges en visuel erfaring for den kunstner, man har fokus på. Fornemmelser af genkendelse af noget set i eksempelvis Valdemars streg, så man træder skridtet tilbage for at se nærmere. Jeg kalder det for baglænsgang. 
Kun sjældent kan det endeligt bevises, om noget har været afsættet for en inspiration. Gæt kan til gengæld underbygges meget langt. I Valdemars tilfælde rejste han meget lidt, og kunstneriske inspirationer kom fra byens samlinger, tidsskrifter og bøger, der netop da var en ny verden med fotogr…

Venusspejlet

Image
På Valdemars tid var det en skændsel at kende sin kunsthistorie. Anmelderne - Karl Madsen var blandt de utrættelige - brugte den store kunsthistorie som bevis, at tegnerne var noget snavs. Rigtige kunstnere gik uden for og malede grønkål - for nu at citere vidunderligt ironiske Emil Hannover.

Kunsthistorien kan være intense brug fra litteraturen, hvor mytologien har været grebet som undskyldning for at svælge i nøgenhed. Spejlet er sandhedens symbol, det som afslører verden for os, og som symbol også for Venus, er det en lejlighed til at vise nøgenhed i dobbelte lag. 

Derfor vil kunsthistorikerne for en del af værkerne aldrig blive enige, om det er sig selv, hun møder i spejlet, eller snarere beskueren?


Velasquez' The Rokeby Venus blev skåret op i 1914 for at markere kvinders rettigheder. Slasher Mary blev siden fascist, så lad os lade hende ligge som person. Men som barn var jeg dybt fascineret af billeders magt. Kraften i ikoniciteten, der gjorde dem til mål af afreagere på. Et…

Délivrons la Syrie!

Den syriske tegner, Ali Farzat, er medunderskriver på et opråb i Le Monde for et frit Syrien og for friheden til at udtrykke sig - også kreativt:



"(...) Aujourd'hui, nous sommes contraints de choisir entre notre humanité et un régime qui a sur les mains le sang des Syriens. Aujourd'hui, nous déclarons être du côté de la liberté et de la créativité. Nous choisissons un peuple qui s'affranchit pour le bien de tous. La liberté exprimée dans la rue a réveillé la nôtre. Nous ne pouvons pas ramener à la vie nos martyrs, mais nous pouvons célébrer leur vie et travaillercorps et âmes avec la révolution syrienne, afin de construire une nouvelle patrie où ses enfants ne seront plus assassinés au nom d'impostures nationalistes.

Défendre la vie de tous les Syriens ainsi que leur liberté est un devoir pour chaqueêtre humain. Nous, la Coalition des artistes syriens, annonçons notre engagement en faveur d'une nouvelle légitimité politique à Damas pour libérer la créativité et…

Va', Pensiero

Image
Politics in art is like firing a gun in the theatre, it was declared at the dawn of the 20th century.
The declaration was of course immediately put to the test by a young poetic hothead. When reciting his poem "Rosa Luxembourg, Emil Bønnelycke fired a gun three times into the air on February 4, 1919.
In a way he proved the declaration right, in that his recitation by gun broke a spell. After all, his audience panicked in fear for their life.
Or was the gun necessarily a problem? Cartooning is an example on an art form, whose outlook may be the enrichment that creates understanding and give nuances to our world. It gives us a shared voice as shown by the deeply moving example from the opera in Rome, which has been circulating on the web the past year: The Choir of Hebrew Captives has just sung its Va', pensiero from Verdi's Nabucco. The very opera, which since it was written in the 1840s, has been a symbol of an independent and free Italy.
Now, it was performed in a climate…

Er dette en tegning?

Image
- var udfordringen, som Lars-Göran Persson og jeg konstant stillede hinanden. Lars-Göran stod bag udvidelsen af Teckningsmuseet til det fine museum i Laholm, som står i dag. Udfordringen var naturligvis, om det var muligt at afgrænse tegning fra andre udtryk, for ligger tegningens egenart i papiret, i kullet, i stregen eller er "tegning" en metaegenskab, som ikke findes i andre kunstformer?

Ifølge vores omgivelser var vi fuldstændig ulidelige. Men vi diskuterede ikke, fordi vi var personligt besatte, det er selve traditionen i angelsaksisk filosofisk kultur at definere og at rense definitioner. Helst formulere den endegyldige af sin art, den såkaldt nødvendige og fyldestgørende definition, og da det sjældent kan lade sig gøre, for ikke at sige nogensinde - vi har jo stadig en fællesdefinition på alle kunstarter til gode: Hvad kunst er - så er ballet åbent for den aldrig ophørende debat.

Verden har sine gode sider.

I samme forlængelse har Aaron Meskin over flere artikler i B…

Læring for livet

Image
Charles Dickens var litteraturens svar på bladtegningen. Foldet ud i samme tidsepoke, midt over 1800-tallet, hvor aviserne blev arnestedet for stor kunst, der nåede et publikum, der noget nær talte hele befolkninger.

Kunst, der kunne se stort på klassiske formalia og stadig være stor tegne- og romankunst - senest har vi eksempelvis her i huset endnu en gang læst Mr. Pickwick højt for hinanden og nydt at være i det kolossale persongalleri, mens fortællingen skiftede hovedperson undervejs, fordi forfatteren selv faldt for Sam Weller. Det er umiskendeligt Mr. Pickwick, der fortæller i gul vest i Dagens PragtTegning, hvor Per Marquard Otzen - i selvportræt med madskål - lader Dickens' egen tinding være midterakse for hans fortælleunivers.

Det hævdes fra tid til anden, at bladtegning er det negatives kunst, fordi det fokuserer på menneskets allerdårligste sider, og hvad de bringer med sig.

Men, tværtimod, hvis ikke tegnere som forfatter holdt af menneskene, kunne tegninger og skrift i…

Die widrigste Wirkung von der Welt

Image
A Stable Relation på BKS ved Markus von Platen og Martyn Reynolds var en af de udstillinger, der efterlader sin beskuer et andet sted end før. Stærkt tænkt og rent gennemført var den også visuelt et indlæg mod det økonomiske lag, som lægger sig ind over vores møde med kunsten. 
Så fundamental er midlernes magt blevet, at et lag af logoer, af krævende nærvær, lægger sig ind over vores blik. Vi gives ikke mulighed for det direkte møde med kunsten, men afbrydes konstant. Det er udstillingens styrke at diskutere, hvordan de som billedkunstnere altid må forholde sig til dette lag mere som den billedkunstneriske virkelighed:

Og reklamen har sine interesser. Med industrialiseringen erobrede reklamen rum som visuelt nærværende i egen ret. Den skal ikke tale sagte, her gælder et andet sæt regler, som det blev fastslået med stolthed.

Men hvis den virkelig vil være andet end støj, må den gøre sig større anstrengelser, og det skyldes ikke naivitet, at jeg svælger i Lessing, netop, hvor det gælder…

Höre ich das Licht?

Image
Kampen blev udkæmpet gennem mange år, indtil jeg gjorde mig mønsteret klart. For at skrive om et kunstnerisk livsværk kræver bogstaveligt talt lydhørhed. Det sætter krav til den musik, jeg i al fald kan lytte til imens.

Intet har været som at skrive om Hans Bendix' antinazistiske tegninger 1933 og til han blev ramt af censur blot 2 år senere. De er ren Beethoven. Kontraster som aldrig afklares, fordi der intet afklaret var i motivkredsen af Hitler, Mussolini og Franco. Skærende og poetisk på samme tid. Et sprog til det, som var undervejs.

Beethoven var gaven oveni at dykke ned i Hans Bendix' tegneunivers.

Bendix som ellers kunne synes så let i sine sene tegninger, at han knapt har sat mærker i papiret. Derfor forventede jeg at kunne vende tilbage til Ludwig! - da jeg skulle skrive om en tegner med den brede, sorte pensel, sort som ingen anden tegner. Han forbliver navnløs, for ellers slår han mig ihjel. Han viste sig at høre hjemme i Bachs univers. Temperamentsfuld, men strat…
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...