Posts

Showing posts from November, 2011

Johannes V. Jensen anno 2011

Image
Genkendelse har mange lag. I en af de utallige, løbende reklamebånd online optræder en velkendt positur: Basketballstjernen Amaré Stoudemire, der leder kampagnen for at få de unge til at blive i highschool: "Wake Up and Go To School!"

Amaré Stoudemire minder umiskendeligt om ham her:


Johannes V. Jensen sad model 1905 til det portræt, der blev Valdemar Andersens debut på Charlottenborg året efter. De havde indledt et livslangt venskab omkring 1899, året, hvor Kongens Fald første gang blev udgivet. Johannes V. Jensens videnskabelige tilgang til sit forfatterskab betød, at han eksempelvis selv havde afbildningen af den mammut, som tegneren løb forbi og lånte, da han skulle lave forside til "Bræen":



Sammenstillingen af de to herrer på tværs af et århundrede blotlægger deres iscenesættelse - hvis vi skulle have været i tvivl. Lyscirklen bagved, den høje krave og den tilbagelænede positur, hvor hænderne kommer i overstørrelse. Mænd på toppen af deres magt, der vurderer o…

Kianoush Ramezani: Den iranske presse

Image
En ganske almindelig avisside, en lynlås og lidt rød farve, og vi har billedet på et dikaturs styrke.

Og dets største svaghed.

Kulturel fattigdom

Image
I disse dage reddes en udsmykning, der nær var ved at forsvinde: Hans Scherfigs vægge til børnehaven på Carlsberg. Men først efter massiv indsats fra gode kræfter i kulturlivet.

I foråret 2010 skrev Hans Edvard Nørregård-Nielsen en stærk og meget bevægende artikel i Weekendavisen for bevarelsen af monumentaludsmykninger, hvordan udsmykninger i det offentlige rum er de første til at bukke under, når chefen i ministerstolen bliver en anden. Nyt skal til, og værdien af det forudgående glemmes. Vi bliver alle sammen kulturelt fattigere hver gang.

Erfaringen kendes kun alt for godt også fra fokus på den ene kunstner med de mange udsmykninger over hele landet. Bygninger er solgt, retssale omlagt og hvad skal man så med ganske vist smukke, men dyre udsmykninger at istandsætte - og hvad nu med en elevator, den ville være praktisk, har den ikke førsteprioritet? Problemet er lige stort, om vi taler offentlige som private ejere, for de private er ofte meget interesserede bevarere, men uden muli…

Urtekræmmervare

Image
Macbeth-skitserne er noget så forunderligt, som tegnet med en bred, våd pensel. En teknik, vi kun meget undtagelsesvist ser fra Valdemar, og alligevel tog penslen ikke magten fra ham.
Men naturligvis er og bliver teknikken den samme som for den spinkle linje. Hvoraf en af hovedværkerne er reklameskiltet for Heerings Curacao fra 1921.
En krølle er frækt lagt nøjagtigt i billedfladens midte og opløser hele motivet til det, som det vitterligt er: Linjeløb. Krøllen er lagt en smule åben, så den bryder med en regelret cirkel. Oveni er det lige før, at det perspektivisk er nakken, vi ser af hende, idet hun bøjer ansigtet væk fra os.
Stor humor, hvis egentlige formål er at bortlede opmærksomheden fra læbernes møde med den lille stribe orange.


Curacao-skiltet var med på mindeudstillingen på Charlottenborg for Valdemar Andersen i 1928, hvor kunsthistorikeren Sigurd Schultz i sin anmeldelse måtte fastslå, at han ved så stor kunst havde "(...) ondt ved at forstå, at det er et ganske almind…

When the battle's lost and won

Image
Skriveprocesser har deres egen fortælling adskilt fra og dog tæt indvævet i deres emne. Bogen til Valdemar Andersen tog første afsæt i disse dage for 6 år siden. Jeg genkender lyset på året, der gør stemninger levende igen. 

Det var den sidste dag, hvor min Mormor spiste, jeg skrev de første afsnit. Fire dage senere sad vi tæt omkring hende et lille døgn. Min Bror kærtegnede hendes hænder, mens jeg holdt hende om ryggen. Den lillebitte spinkle krop i de lag af silke, der var så meget hendes. Natten var pinefuld, mens hendes vejrtrækning blev en stadig større kamp. Hver gang hendes krop igen trak sig sammen som i en krampetrækning, åndede vi med hende af lettelse. Oftere og oftere blev pauserne lange, til de atter igen blev brudt. Indtil stilheden og med den erkendelsen.
Abelone Koppel har talt så smukt om at skifte navn, når vi har mistet. For vi bliver aldrig de samme igen. Overgangen er umulig igen at krydse

Da vi mistede Mormor, havde sygdom allerede bidt sig fast i familien. Vi er g…

Genopstandelse

Image
Så prægtig kan en kuppel tage sig ud, der var formodet at være tabt for altid. For ikke så længe siden, blev det igen afdækket. En juvel.

Hele fladen er én vibrerende mønsterflade af bugtende linjer, der forbinder sig eller forskyder sig over og under hinanden.

Lag på lag også af kulturhistorie, som akanthus-bladet, der er foldet omkring de slanke søjler. Akanthus-motivet har fulgt menneskets udvikling og dets trang, iboende nødvendighed nærmere, at skabe kunst - ifølge kunsthistoriens bannerførere i Wien på Valdemars tid:




Den hvide malings svøbe

Image
Trappeudsmykningen i samme villa, som rummer billardkælderen

Alene i den tid, jeg har været neddykket i Valdemar Andersens kunst, har to retssale mistet deres funktion.
Det er de barske realiteter for monumentalkunst, at bygninger skifter ejere og ændrer indhold over tid, og vi er privilegerede, at det ikke er sket før i retssalenes tilfælde. Vi taler dog om snart et lille århundrede. Da billardkælderens ejere i sin tid flyttede ind, havde en gammel malermester mumlet "Valdemar Andersen", da han så deres udsmykninger, der løber op langs trappevæggene til første sal.

En gammel malermester på Frederiksberg, som har været vant til at møde Valdemars udsmykninger. Hvilken viden har han ikke besiddet? Måske om noget, som kunne reddes, hvis vi vidste, hvor vi skulle lede. I en trappegang skal der have klatret tigre. Tænk, om den eksisterede som baggrund på et foto og vi kunne få bare et enkelt blik?

I Hjørring gemmer sig et loft i den bygning, som først var bibliotek, siden kunstmuseum…

Paradisiske billardspillere

Image
Foto: Paola Grippo Laustsen
Dette skrives med fingre, som næsten ikke kan bevæge sig, fordi der stadig gemmer sig torne under huden. Idag var tiden at bruge sav og kniv mod husets urskov til at skære ned, potte om og sætte nye stiklinger. De svarede igen. Nogle bliver revet af deres katte. Vi har planter.
Foto: Paola Grippo Laustsen
Passende derfor at tage et nærblik på Valdemars paradishave skabt til en billardkælder i en villa på Frederiksberg. Loft, gulv, vægge, selv møbler og skabe har han dekoreret. Kælderen har været voldsomt vandskadet, men essensen er intakt, og rummet er fuldstændig betagende.



Væggene består af store felter, hver med en billardspiller omgivet af paradisblomster og farverige fugle. Hver af spillerne er et gedigent portræt, hvis navne vi desværre ikke længere kender.
Foto: Paola Grippo Laustsen
Inspirationskilden ligger derimod lige for: Rafaels loggiaer i Vatikanet. Slyngningerne, blomsterne og fuglene i samme rytme henover fladen. Valdemar nåede aldrig til Italien,…

Tegneråret 2011

Image
Knapt havde vi taget hul på 2011, før der flød bladtegninger over nettet, endnu skønnere og stærkere end sjældent før set.

Afsættet var naturligvis omvæltningerne i Tunesien, Ægypten, Syrien, Libyen og og....og i marts blev Japan ramt af en trefoldig katastrofe i tsunami, jordskælv og Fukushima-nedbruddet. Hver dag bragte nye tegninger verden rundt. Der var tegnere, som bloggede eller fik deres tegninger vist på dagens blogs direkte inde fra demonstrationerne, mens deres kolleger i andre verdensdele kommenterede med hver dag. Tegninger, som igen blev vist på nye platforme, hvor endnu flere kunne se fælleslinjer eller skæringspunkter af forskelligheder på tværs af geografi.
Intenst har det været at følge med. Blogs er opstået lige så hurtigt, opnået udbredelse og igen lukket ned eller blevet lukket, for så igen at opstå nye steder. For en ikke-arabisk-talende kan det til tider være svært at gennemskue, hvem som står bag siderne. Irans regering har eksempelvis svaret igen på aktivitet…

"For the hell of it"

Image
ENGLISH TRANSLATION IN ITALICS




Tiden op til første verdenskrig var spændingsfyldt, industrialiseringen var stærk, men ikke afklaret, selv i journalistikken var der med Georg Brandes' ord gået "Industrialisme". Krigen blev en realitet.

The time leading to the declaration of the First World War was ridden with tension. Industrialization was strong, but not settled, and even journalism had with the words of Georg Brandes succumbed to "industrialism". The war became a reality.



Den unge kunstnergeneration i de krigsførende lande blev indkaldt. Nogle fik officielle hverv som krigskunstnere og kom uden for direkte livsfare, dog alle blev de mærket for livet. De kunstneriske nybrud, som industrialiseringen havde betydet, nye måder at se verden og fortolke den på i kunsten, var der ikke brug for i krigsindustrien, og bagefter var der intet overskud eller tiltro til at fortsætte.

The young generation of artists in the war-faring countries enlisted. Some got official duties…

Dandy på Plakaten

Image
THE DANDY IS ON
ENGLISH TRANSLATION IN ITALICS

Sommetider opstår ligheder i de mærkeligste sammenhænge såsom Governors Island juni 2009. Et smil genkendes fra en af de frækkeste og letteste udførte plakater fra Valdemar Andersens hånd.
At times, similarities happen in the strangest contexts such as on Governors Island June 2009. A smile instantly recognized from one of the boldest and flimsiest posters from the hand of Valdemar Andersen.




Lutter svungne linjer tegnet op med et gråt penselstrøg med så lidt farve i sig, at den knapt synes at være der. Lavet på stedet med samme fart, som parret bevæger sig. Det er overdrevet og skal være overdrevet, plakaten skal få alle til at løbe med i deres retning.
Og så måske alligevel ingen overdrivelse:
Curved lines drawn with so little color on the dry brush that each line barely seems to be there. Drawn and printed in the same take, made with a speed equivalent to the one with which the pair moves. It is an exaggeration and it is meant to be exaggera…

Hvorfor!

Image
Skal det da aldrig lykkes mig at skrive uden Karl Madsens indblanding?
Lad mig bare opgive alle retoriske spørgsmålstegn. Karl Madsen var allestedsnærværende. Direktør for Statens Museum for Kunst indtil 1925, selv maler, med en flydende blækpen, hvis energi som få kunne matche Valdemars, dog Karl Madsen havde en journalistisk tæft, der vidste, hvordan han præcis skulle formulere ord, så de gjorde mest ondt.
Charmerende har han været som bordherre, men ubønhørlig over for de kunstnere, som stod uden for hans velvilje. Da han får midler til at rejse til Italien og købe "et par Italienere" for Kunstmuseets Venner, rejser han sporenstrengs til Holland og køber ind her. Holland var hans passion, Rembrandt hans livs centrum, og han stod bag køb til Kunstmuseet som Edvard Munchs Aftenpassiar
(som jeg ikke har ret til at vise, men maleriet må og skal også ses i virkeligheden. Det er så tyst og voldsomt på samme tid. Jeg har nydt at dele med de ældste klasser i skolen i en lille årræk…

Grænsefladen mellem kunsten og verden

Image
Valdemar Andersen understregede rammen omkring sine daglige forsidetegninger - og som ovenfor i satiretidsskriftet Klods-Hans - ved at lade linjen være let bugtet. Det bliver en linje, som ånder og er nærværende, fordi menneskehånden nu engang ikke kan tegne lige.
Ovenfor giver det samtidig den maksimale effekt, når en operasanger hengiver sig til rollen lige så intenst vredet omkring sig selv, som hans sjæleliv er for stort til at rummes inden for nogensomhelst givne rammer, at hårpragten må bryde ud. Hvorfor den allerstørste naturligvis var forfatteren Bjørnstjerne Bjørnson, hvis drama var en del af hans forfatterskab. Med bittesmå pupiller tegnet ind, fordi han sikrer sig, at vi ser med.


Rammen har sin egen kulturhistorie og bruges uophørligt af æstetikere til at diskutere forskellen mellem kunst og verden omkring, adskillelse og forskel - eller det modsatte.


Valdemar brød konstant afgrænsningerne i de små tegninger såvel som i sine rumudsmykninger. I Administrationsbygningen ræk…

Gæstetegner: Kianoush Ramezani

Image
I december sidste år måtte tegneren Kianoush Ramezani (f. 1973) forlade land og familie for at finde sikkerhed i Frankrig. Situationen i Iran var blevet for farlig og især for farlig for ham personligt.

Kianoush er en poetisk tegner, der ikke behøver tekst. Han arbejder i en klassisk streg hentet fra grafikken med det rytmiske netværk af tætte streger, som vi herhjemme kender fra Peder Nyman.

Som Peder Nyman bruger Kianoush symbolsprog, og størst af alt bruger han vor tids gadgets til at fortælle om frihed, fred og håb. Iphones og laptops er sammen med caféborde og unge mennesker hans billedelementer som politisk tegner, hvordan mødet og udvekslingen mellem mennesker eller via satellit betyder, at revolutionen ikke kan holdes nede.
Revolutionens farve er grøn, og den mindste grønne stribe er en vilje, som nægter at give op. Kianoush har formået at skabe et poetisk, stærkt ladet billedsprog ud af det, som omgiver os og har i samme tag løst en af de sværeste hovedpiner i billedkunsten. H…
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...